Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lions-medlem hædret med pris

Godt humør, trofasthed mod Lions Clubs kultur og værdier og en mangeårig indsats for den lokale klub. Det er nogle af begrundelserne for, at Lions Club Grenaa har valgt at tildele Jens Wulff en Melvin Jones Award.
Melvin Jones-prisen er Lions Clubs største udmærkelse og hædersbevisning.



Prisen er opkaldt efter amerikaneren Melvin Jones, der i 1917 grundlagde den internationale Lions-bevægelse, og i dag gives prisen til medlemmer, der har ydet en lang og bemærkelsesværdig indsats i bevægelsen.
Jens Wulff vil af mange være kendt som tidligere vaskeriejer, ligesom han gennem årene har gjort sig bemærket som forfatter og foredragsholder - blandt andet om sin tid som modstandsmand og om Grenaas historie. I dag er den 90-årige pensionist alderspræsident i Lions Club Grenaa. En klub, som han selv var med til at oprette i 1962.
Siden har Jens Wulff ydet en stor indsats i klubben, hvor han både har været præsident og zoneformand. Han bliver af sine klubkammerater betegnet som et sandt Lions-medlem, der sørger for, at Lions-ånden bliver efterlevet, og at den rette kultur bliver båret videre i klubben. Mange nye medlemmer har således nydt god af hans engagement, når han har hjulpet dem til rette i organisationen. Og selv efter 43 år i klubben er Jens Wulff fortsat et meget aktivt medlem, der trofast og flittigt deltager i klubbens diskussioner og møder - kun i tilfælde af andre meget vigtige aftaler forsømmer han et møde.
Jens Wulff har kort sagt ydet en ekstraordinær indsats blandt Grenaas »løver«. En indsats, der på sidst klubmøde blev belønnet med Melvin Jones-prisen og titlen af Melvin Jones Fellow.
Det er blot tredje gang, Lions Club Grenaa tildeler et medlem den prestigefyldte pris. Nu afdøde muremester Sigvald Andersen var første modtager af prisen, der siden også er tilfaldet forhenværende landbrugskonsulent Rudi Gitz-Johansen. Ligesom dem får Jens Wulff nu sit navn på den liste over Melvin Jones Fellows, der hænger på Lions Clubs hovedkontor i Oak Brook i USA.
Den største udmærkelse og hædersbevisning i Lions Club-regi er blevet uddelt til det lokale medlem gennem 43 år, Jens Wulff. Der er tale om en Melvin Jones Award, som på billedet overrækkes af Bo Lindballe fra Lions Club Grenaa.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam