Grenaa Kirkes kantor og organist, ægteparret Betty og Peter Arendt, er klar med endnu en CD-udgivelse fra egen »hånd«. Den udkom i søndags, og kan købes i byens boghandel, Bog & Idé på Torvet i Grenaa, i musikbutikken »Rillen« i Storegade og på kirkekontoret, der også befinder sig i Storegade.
Cd'en hedder »MIN SJÆL« og indeholder to orgelværker samt seks arier for sopran og orgel. Så der er både mulighed for at høre kirkens fantastiske orgel som soloinstrument og akkompagnerende.
– Vi indspillede cd'en tre nætter i slutningen af august. Karin Jürgensen fra Paula Records optog. Og derefter har hun sammen med Claus Byrith, legendarisk lydtekniker fra Det Jydske Musikkonservatorium, redigeret og mastered cd'en, fortæller Peter Arendt.
Fotograf og forfatter Ole Steen Hansen fra Grenaa har fotograferet og lavet layout til cd'en. Alle motiver er hentet fra Grenaa Kirke, og man vil sikkert på layoutet opdage detaljer, som man normalt ikke observerer, når man færdes i kirken.
Kilde: grenå bladet
charlotte