Af Stefan Maksten, forstander på Djurslands Efterskole
Onsdag den 23. november var eleverne fra 10. klasse på Djurslands Efterskole i Fjellerup samlet for at lave en anderledes underskriftsindsamling. »Underskrifterne« blev bogstavelig talt skåret ud i pap og skal afleveres til Folketingets formand.			
	
	
	
	Underskriftsindsamlingen er en tilkendegivelse fra eleverne til Danmarks regering om, at det er en dÃ¥rlig ide at gennemføre planerne om at foretage en kraftig nedskæring pÃ¥ 10. klasse-omrÃ¥det, som regeringen har bekendtgjort i sin regerÃngsplan, som blev offentliggjort i februar mÃ¥ned. 
Underskriftindsamlingen foregik i sidste uge på alle efterskoler i Danmark og er en del af Efterskoleforeningens  landsdækkende kampagne, som foregår i disse dage. Formålet med kampagnen er at bevare det bedste af den nuværende 10. klasse - gerne kombineret med noget nyt, men således at det frie valg bevares - både optagelses- og indholdsmæssigt. Kampagnen bygger på 7 hovedargumenter, som understreger, at efterskolen er en god forretning for Danmark.
Statistikker viser, at efterskolen giver:
 – Højere gennemsnitskarakterer på ungdomsuddannelserne.
 – Færre frafald på ungdomsuddannelserne.
 – Hurtigere gennemførsel af ungdomsuddannelserne.
 – Sikrere valg af videre uddannelse.
 – Flere videregående studerende.
 – Højere uddannet arbejdsmarked.
 – Større dansk konkurrenceevne.
Derfor er efterskolerne en god forretning for Danmark! Ifølge regeringens oplæg skal 10. klasse fremover udelukkende bestå af bogligt svage elever. D.v.s. elever, der ikke har boglige forudsætninger for at følge en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og umodne elever, der ikke er afklarede om, hvad de skal.
Problemet er, at hver 6. elev i dag ikke får nogen uddannelse efter folkeskolen, og regeringen ønsker, at så mange som muligt kommer hurtigt videre i uddannelsessystemet. Konsekvensen for efterskolerne kan blive, at velfungerende 10. klasseselever, som i dag udgør mere end halvdelen af efterskolernes elevgrundlag, forsvinder. På baggrund af de ovennævnte argumenter kan dette vise sig at blive en meget dårlig forretning for Danmark!
	
	Kilde: grenå bladet
	
	charlotte