Tak til
 






  
05/05 2023

Valget i sidste uge gik som bekendt ikke stille for sig.

Siden den dramatiske valgnat, hvor Borgerlisten med Rougsø-borgmester Torben Jensen i spidsen løb med borgmesterposten for næsen af Venstre, har debatten kørt frem og tilbage ang. det rimelige/urimelige i dette. Den endelige konstituering af det nye byråd finder først sted i næste uge, men vi kan allerede løfte sløret for besættelsen af nogle af posterne.

I vores korte beretning fra valgnatten dagen efter fik vi ikke helt klart præciseret, hvad der egentlig skete. Det var der nemlig heller ikke ret mange andre, der helt forstod. Men i korte træk så det først ud til et borgerligt flertal med Jens P. Jellesen som borgmester, hvorefter Torben Jensen kom på banen for første gang.
Som vi skrev, var der pludselig midt på natten endnu engang udsigt til Jellesen, men denne gang var det i den bredest mulige konstituering med socialdemokraterne. Denne løsning var imidlertid ikke helt spiselig for dele af deres bagland, har de selv forklaret bagefter. Og det var i dén situation, Torben Jensen var ”hurtig ved havelågen” og fik plantet sig i spidsen for den kommende kommune.
Det gjorde han med et flertal bag sig bestående af sine egne 3 mandater plus de 10 socialdemokrater, den konservative Benny Hammer og SF, hvis medlem Mads Nikolajsen i samråd med sit bagland valgte at gå ind og støtte Torben Jensens valg. Som en del af aftalen skulle socialdemokraterne have alle formandsposterne i de stående udvalg og valgets suveræne topscorer i personlige stemmer, Jens P. Jellesen, kom til at stå udenfor.
Det har naturligvis vakt harme hos Nørre Djurs-borgmesteren og hans mange vælgere, og mange iagttagere, bl.a. den socialdemokratiske Grenå-borgmester Gert Schou, frygter, at det vil komme til at gå ud over den ellers så gode ånd fra den foreløbige sammenlægningsproces. Andre mener på den anden side, at netop valget af Torben Jensen skaber perfekt balance mellem øst og vest i den nye kommune.
Efter hvad Stiften/Amtsavisen erfarer, har socialdemokraterne nu prøvet at gyde ”olie på vandene” ved at tilbyde Jens P. Jellesen posten som formand for Sundhedsudvalget. Det bliver først endeligt afgjort ved konstitueringen i næste uge (d. 1. december).
De øvrige formandsposter har socialdemokraterne foreløbig fordelt imellem sig på følgende måde:
Arbejdsmarkedsudvalget: Tom Bytoft fra Auning.
Voksen- og plejeudvalget: Valdemar Haumand fra Grenå.
Børne- og ungdomsudvalget: Leif Lahn Jensen fra Grenå.
Udvalget for kultur, fritid, erhverv, turisme og bosætning: Lars Møller fra Grenå.
Teknik- og miljøudvalget: Malte Larsen fra Stenvad (Nørre Djurs).

Kilde: Skrevet af Rex

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam