Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Peddersen og Findus er tilbage i fineste form med et juleeventyr!

Efter succeserne med filmene »Det Kattens År« og »Fornemt Besøg«, er Peddersen og Findus tilbage i fin form med juleeventyret »Nissemaskinen«, der har Danmarkspremiere på fredag den 25. november i blandt andet Grenaa Kino.


Hvor de to tidligere film var bygget op af en lang række enkeltstående episoder fra Sven Nordqvists populære billedbøger, er »Nissemaskinen« Peddersen og Findus’ første egentlige spillefilm.
Den bygger på Nordqvists børneroman af samme navn fra 1994, og handler om det store spørgsmål: Kommer julenissen med gaver til jul, eller gør han ikke?
Filmens manuskript er skrevet af svenske Torbjörn Jansson, som også var ansvarlig for de to første »Peddersen og Findus«-film.
Julen stunder til, og en dag hører katten Findus nogle børn omtale Julenissen. Findus har aldrig fået besøg af Julenissen og styrter hjem til Peddersen for at få en forklaring. Peddersen fortæller, at nissen måske kommer til jul, men at man aldrig kan vide det med sikkerhed. Det er ikke nok for Findus, han forlanger, at Peddersen lover ham, at julenissen kommer juleaften - ellers vil Findus aldrig mere fejre jul!
Således hårdt presset må Peddersen love, at nissen kommer. Findus bliver jublende glad, men Peddersen er bekymret. Som alle andre voksne ved han jo, at julenissen ikke eksisterer - hvordan skal han så kunne opfylde Findus ønske?
På fredag den 25. november har Grenaa Kino Danmarkspremiere på den tredje Peddersen og Findus-film. Den hedder »Nissemaskinen«.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam