Nu bliver det for alvor jul i Grenaa. På lørdag den 26. november kl. 15.00 tændes det store juletræ på Torvet i Grenaa, hvilket traditionen tro markerer, at der kommer gang i julebelysningen i de smukke gader i Grenaa Centrum.			
	
				
			
	
	
	Elinstallationsfirmaet A/S Søren Jensen har sørget for, at alle pærer er tip-top klar til at kaste glans over et juleudsmykket Handelscenter Grenaa, der med sine 171 butikker kan klare ethvert tænkeligt julegave-ønske.
I forbindelse med juletræs-tændingen kommer byens borgmester, Gert Schou, forbi for at holde en lille tale. Herefter tænder selveste julemanden sammen med et barn lyset på træet fra stigen på veteran-brandbilen. Julemanden har også lovet, at han vil synge for på julemelodierne. Arrangementet indeholder også gratis gløgg og æbleskiver, ligesom toget »Futte« kører rundt i gaderne.
I forbindelse med juletræs-tændingen på lørdag holder butikkerne i Handelscenter Grenaa åbent til kl. 16.00.
	
	Kilde: grenå bladet
	
	charlotte