Hvem lavede prædikestolen i Grenaa Kirke? Hvordan kom rocken til Grenaa/Djursland? Hvad fandt arkæologerne under udgravningerne i Vogels Have? Det er blot nogle få af de mange spørgsmål, som besvares i dette års udgave af den lokale årbog »Grenaa og Omegn Før og Nu«.
Med Grenaa Egnsarkiv som redaktion og Johnset Offset A/S som trykkeri og udgiver, er den 29. udgave af den lokale årbog dermed klar til salg - og er som sådan en glimrende julegave-idé til personer med interesse for den lokale byhistorie.
Forsiden og bagsiden på udgivelsen er traditionen tro prydet med et foto fra det gamle Grenaa (forsiden) og et foto af det nye Grenaa (bagsiden). De to fotos har sædvanen tro det til fælles, at de er taget nogenlunde samme sted - men med mange års mellemrum for derved at illustrere den store udvikling, der er sket indenfor en given tids-periode. Forside-billedet er således taget i Grenaa Andels Svineslagteri’s velmagtsdage, mens bagside-fotoet er helt nyt og derfor forestiller det nye Lidl discount-supermarked i Grenaa. Redaktør på 2005-udgivelsen er byens nye egnsarkivar, Trine Grejsen, som ikke er gået til opgaven uden en vis portion ærefrygt.
– Det er immervæk 29 år siden den første Grenaa og Omegn Før og Nu udkom. Men selv om der har været udskiftning i kulissen, så håber jeg, at denne årgang er tro mod sit forlæg, at faste læsere vil nyde bogen med ligeså stor interesse og glæde som tidligere år, og at nye læsere vil få vakt deres interesse for Grenaas historie, søge tilbage i ældre årgang og finde mere af samme slags, skriver hun i forordet til bogen.
Egnsarkivet i Grenaa har et godt netværk omkring dets forskellige aktiviteter, og Grenaa og Omegn Før og Nu udgør ingen undtagelse. Derfor har Trine Grejsen til dette års udgave fået god hjælp af Palle Schødt Rasmussen i forbindelse med redigeringen af bogen, og af Inge Larsen i forbindelse med korrekturlæsningen. Fotografierne i bogen er velvilligt stillet til rådighed af såvel professionelle som amatører. Forfatterne er igen en blandet skare med vidt forskellige interesser, men som dog alle har det tilfælles, at de bidrager med hver sit lille brudstykke af Grenaas historie. Bogen indledes traditionen tro med en opsummering af året der gik - »Set og sket 20004-2005«, som er redigeret af Trine Grejsen på baggrund af en gennemgang af Århus Stiftstidendes sektion »Rundt om Århus«. Herunder en række fotos fra samme avis taget af pressefotograf Flemming Højer.
Rockens historie
her på Djursland
2005-årbogens første artikel handler om dengang rocken kom til Djursland. Den er skrevet af Poul Nowack, og handler om pigtrådsmusikkens indtog på Djursland - med hvad deraf fulgte i form af lokale bands, ungdomsblade, spillesteder med videre. Den næste artikel er skrevet af Erna Bachmann (født Rasmussen). Hun er forlængst flyttet fra byen, men hendes interesse for lokalhistorie har fået hende til at sætte sig til tastaturet for at skrive sine erindringer, der blandt andet handler om hendes barndom i Grenaa i 50’erne. Ud fra dette materiale har hun skrevet om sine forældres forretning - Mælkeudsalget i Lillegade 1 - og dermed ydet sit bidrag til belysning af Grenaa’s historie i 1950’erne. Erna Bachmanns forældre hed Elvira og Ejnar Rasmussen.
Trine Grejsen er forfatter til en artikel om biografdriften i Grenaa i årene fra 1906 til 1958, hvor den nuværende biografbygning blev indviet. Den første permanente opstilling til filmforevisning var imidlertid i keglestuen på Hotel Dagmar i 1906. Siden fulgte indvielsen af Kino på Hotel Skandinavien i 1947. Og 11 år senere kunne man så indvie den nuværende biografbygning, der også kom til at rumme byens politistation. Byen havde dermed fået en topmoderne biograf med plads til 500 mennesker. Men beslutningen om at bygge en kommunal biograf var ikke noget, der herskede politisk enighed om i byen.
Den næste artikel handler om den 3.648 tons tunge franske færge, Côte d’Argant, der i maj 1945 blev sænket af allierede fly på en position sydøst for Anholt - blot tre uger før 2. Verdenskrigs afslutning. Det lyder måske lidt underligt, at allierede fly skulle have angrebet en fransk færge, men det har sin logiske forklaring. Færgen blev nemlig overtaget af tyskerne som krigsbytte efter invasionen i Frankrig, hvorefter den kom i tysk krigstjeneste under navnet »Ostmark«. I dag er der sandsynligvis tale om Kattegats mest populære skibsvrag - set med en sportsdykkers svømmebriller!
Artiklen, der er skrevet af Jørgen Toubro, fortæller historien om mineskibet »Ostmarks« sidste rejse. Ved forliset mistede 107 tyske søfolk livet.
Historien om en å
Grenaa har ikke kun sit navn til fælles med åen. Hele byens udvikling er blevet formet af åens muligheder - og i perioder mangel på samme. Rigelige mængder af vand og vandkraft er blevet udnyttet til mølleri og vandkrævende produktionsformer. Museumschef på Djurslands Museum, Brita Mosdal, har en naturlig interesse for åen - det vil sige som chef for et museum placeret tæt ved et tidligere farveri, og med et særligt godt kendskab til Kolindsunds udtørring har hun i den næstfølgende artikel gjort status over åens historie i en tid, hvor åens rolle i byens udvikling er under forandring. Her tænkes der naturligvis på kommunens store bosætningsprojekt »Åbyen«, der har været mere end 10 år undervejs.
Årbogens næstsidste artikel omhandler prædikestolen i Grenaa Kirke, og den er skrevet lektor Palle Schødt Rasmussen. Det vil sige oprindelse og træskærearbejder med videre.
Bogens sidste artikel er skrevet af arkæolog Lisbeth Wincentz, og omhandler de arkæologiske undersøgelser, som blev foretaget i Vogels Have forud for opførelsen af 15 nye andelsboliger. Den indeholder spændende nyt om Grenaas historie.
Egnsarkivar Trine Grejsen debuterer i år som redaktør af Grenaa og Omegn Før og Nu. Udover at redigere værket har hun også selv skrevet én af artiklerne, der handler om biografdriften i Grenaa i årene fra 1906 til 1958.
Erna Bachmann (billedet yderst til venstre) beretter i én af artiklerne i Grenaa og Omegn Før og Nu 2005 om sin barndom i Grenaa i 50’erne, hvor hendes forældre, Elvira og Ejnar Rasmussen, drev et lille mælkeudsalg i Lillegade. På billedet ses også lillebror Lars.
Kilde: grenå bladet
charlotte
05/05 2023
