Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Alle 6 kandidater fra Grenaa Kommune blev valgt til Ældrerådet for Norddjurs Kommune

Det blev et meget fint valg til Ældrerådet for Norddjurs Kommune. Ikke færre end 66,6% af de valgberettigede vælgere afgav deres stemme ved valget, der blev afholdt samtidig med valget til kommuner og regionsråd tirsdag i sidste uge.


Lige fra valgets åbning stod vælgerne i kø for at afgive deres stemme. I alt 9.401 borgere, der på valgdagen var fyldt 60 år, kunne stemme, og heraf benyttede 6.265, eller 66,6 %, deres stemmeret, fortæller valgbestyrelsens formand, Svend Erik Christiansen, der er formand for det nuværende Ældreråd i Grenaa Kommune.
Sidste gang ved valget i 2002, hvor der i Grenaa Kommune var brevafstemning, blev stemmeprocenten på godt 50%, men det direkte valg på samme tid som kommune- og regionsvalget gav altså et bedre resultat.
Af de i alt 15 medlemmer, som skulle vælges blandt de 21 kandidater, fik Grenaa valgt alle sine 6 kandidater. Nørre Djurs fik 3 valgt, Rougsø 4 og Auning-området fik 2 valgt ind.

2 x Svend blev
valgets store
stemmeslugere

Valgets to helt store stemmeslugere blev 2 x Svend fra Grenaa. Svend Erik Busse fik 1.018 personlige stemmer, medens Svend Erik Christiansen opnåede valg med 931 stemmer. De øvrige valgte fra Grenaa Kommune blev Marie Christensen med 313 stemmer, Bent Gyldenvang med 260, Kirsten Katholm Ravn med 385 stemmer og Grete Aagaard-Møller med 254 stemmer.
Fra Nørre Djurs blev Erik Kempel Christensen valgt med 167 stemmer. Bente Siig Hansen med 463 og Erling F. Nitschke med 285. Rougsø fik valgt Holger Andersen med 237, Hans Bøge med 225, Jens Erik Madsen med 283 og Asta Pedersen med 214. Fra Sønderhald Øst opnåede Bent Juhl Jensen valg med 275 stemmer og Jens Anker Laursen ligeså med 178 stemmer. De 6 resterende kandidater bliver nu suppleanter.
– Valgets succes skyldes helt givet folks større kendskab til Ældrerådet og dets betydning som talerør i alle sager, der vedrører ældres forhold i kommunen, siger Svend Erik Christiansen.
Ældrepolitikken har unægteligt også fyldt meget i valgkampen på kommunalt plan, så det er et område, der har mange borgeres bevågenhed.
Ellen Margrethe Brøndumbo afgiver sin stemme til ældrerådsvalget i valglokalet på Gjerrild Kro. Den nuværende Nørre Djurs Kommune fik valgt tre kandidater ind i Ældrerådet for den kommende Norddjurs Kommune.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam