Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Uniscrap etablerer 20 arbejdspladser på havnen i Grenaa fra og med 2007

Den seneste udvidelse af Grenaa Havn A/S kaster nu sin første store gevinst af sig. Den landsdækkende virksomhed for genanvendelse af skrot og andet affald, Uniscrap A/S, har besluttet sig for at investere 70 millioner kroner i en ny afdeling på Grenaa Havn, der vil kaste 20 lokale arbejdspladser af sig.

Og her er de afledte arbejdspladser hos eksisterende håndværkere og leverandører i Grenaa ikke medregnet. Uniscrap A/S er en dansk-ejet affalds- og genindvindingskoncern, der allerede har etableret sig med en lagerhal på Grenaa Havn, hvortil der dagligt køres diverse restprodukter. Uniscrap råder over i alt 21 afdelinger i Danmark indenfor affaldshåndtering og genindvinding, og satsningen på Grenaa Havn er den største enkelt-investering, der nogensinde er blevet foretaget i Uniscrap A/S’ historie. Målet er, at firmaet skal fastholde positionen som førende i den danske genindvindingsindustri. Beslutningen om at etablere sig med en stor moderne geninvindingplads på det nye afsnit af Grenaa Havn betyder, at virksomheden skal ud og investere i en ny og meget større shredder (en maskine, der knuser blandet skrot som derpå sorteres i hovedemner). Shredderen placeres på det nye havneafsnit i Grenaa på en genindvindingsplads direkte til kaj, hvor vanddybden er tilstrækkelig til at store skibe kan lægge til, således at Uniscrap fremover kan få mulighed for at sælge på »deep sea« markedet. I forbindelse med den nye shredder skal der ligeledes investeres i et anlæg, der kan sortere metaller. Virksomheden vil dog fortsat være at finde i Kolding - både med jern- og metalplads og med papir-afdeling. Uniscrap forventer, at den nye shredder vil kunne starte produktionen på Grenaa Havn i første kvartal af 2007.
Næstformand i Grenaa Havn A/S, borgmester Gert Schou, var selvsagt en glad mand, da den gode erhvervsnyhed kunne afsløres på selve valgdagen i sidste uge.
– Det er en meget glædelig nyhed, at Uniscrap har valgt at placere en afdeling i Grenaa. Der er nogle, der har været betænkelige ved den seneste havneudvidelse, men uden denne investering havde det ikke været muligt at tiltrække en virksomhed af denne kaliber. Vi er nødt til at satse lidt, hvis vi vil have udvikling til vores egn. Det er Uniscrap-etableringen et meget håndfast bevis på, siger Gert Schou, der også ser nyheden som noget, der falder fint i tråd med den generelle positive udvikling, som sker i Grenaa i øjeblikket. På trods af den forestående lukning af papfabrikken.
– Der sker rigtig mange positive ting i Grenaa i øjeblikket, og det kan og bør lukningen af papfabrikken ikke overskygge. Den onde cirkel - på trods af lukningen af papfabrikken - er blevet brudt, og jeg vurderer, at Grenaa er på vej mod gode tider igen. Det er helt overbevist om, slutter borgmesteren.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam