|
|
Tak til
|
| |
 |  |
|
|

05/05 2023 Fredslyset kommer til Grenaa d. 23. november
Det er i år 10. gang, at Fredslyset sendes gennem Danmark - og tredje gang det udgår fra Roskilde, hvor en flamme fra Fødselsgrotten i Betlehem fremover vil have sin faste plads i den katolske Sankt Laurentii Kirke.

|
Som de foregående år vil Sct. Georgs Gildet i Grenaa traditionen tro stå for den lokale overrækkelse af Fredslyset. Sct. Georgs Gildet henter onsdag den 23. november Fredslyset i Randers, hvor det ankommer med tog, og hvor gildebrødrenes medbragte olielampe vil blive tændt ved det lys, der oprindeligt er blevet tændt i Betlehem. Fredslyset bliver givet som gave med det fromme ønske om »Fred på Jorden«, og i Grenaa vil der blive uddelt i alt 10 lys i form af dekorationer fra Sct. Georg Gildet. Der vil blive afholdt gudstjeneste i Grenaa Kirke onsdag den 6. december kl. 17.00, men forinden vil der være fakkeltog med spejdere og gildebrødre. Fredslyset vil blive modtaget af sognepræst Lene Højholt, Grenaa Kirke, pater Herbert Krawczyk fra den katolske kirke i Grenaa og Ole Kauczki fra Pinsekirken i Grenaa. Der vil blive uddelt tre dekorationer i den forbindelse. Alle interesserede vil kunne få tændt et lys ved Fredslyset - og derpå tage det med hjem til mulig inspiration. Fredslyset skænkes endvidere til plejehjemmene Posthaven, Hedebo-Centret, Violskrænten, Fuglsanggården og Lyngbygård. Borgmester Gert Schou vil traditionen tro også få besøg af Fredslyset på sit borgmesterkontor på Grenaa Rådhus.
Sct. Georgs Gilderne har også i år 96 gilder med til at tænde Fredslyset i over 70 byer over hele Danmark.
Kilde: grenå bladet
charlotte
|
|
|
|
Tak til
|
| |
 |  |
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|