Efter den store succes Fonden Ring Djursland Motorsport samt DMKA havde med dette års Motorsportsdag på Ring Djursland, så har man besluttet at holde et tilsvarende arrangement i 2006.			
	
	
	
	Motorsportsdagen vil indeholde elementer fra alle de danske motorsportsklasser, og man vil forsøge at få udstillere fra både go-kart, asfaltbane-klasserne, rally og rallycross, ligesom der vil blive udstillet motorcykler fra forskellige klasser. 
Nu er motorsportsdagen ikke kun en udstilling, så der arbejdes i øjeblikket på højtryk med forskellige aktiviteter, der skal være med til at gøre dagen til en stor oplevelse for både publikum, samt de involverede parter. 
Ring Djursland Motorsport og DMKA, har besluttet at Motorsports- dagen bliver afholdt lørdag den 4. februar 2006. »Så sæt allerede nu kryds i kalenderen, så ikke du går glip af 2006 sæsonens første danske motorsportsarrangement«, lyder opfordringen fra arrangørerne.
Udover Motorsportsdagen, så afholder Ring Djursland Motorsport og DMKA fire weekender med bilsport, samt en weekend med rent motorcykel-race i 2006-sæsonen.
Ud af de fire bilsportsweekender, håber man på, at de to af dem kan blive med DTC-deltagelse, men det er ikke endeligt på plads endnu.
	
	Kilde: grenå bladet
	
	charlotte