Torsdag den 24. november kl. 19.30 inviterer den lokale havekreds til julestue i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Nye idéer til advents- og juletidens dekorationer til bord og dør kommer tilsyneladende fra en uudtømmelig kilde. Det bliver til fulde bekræftet, når årets Julestue i Østdjurs Havekreds har besøg af repræsentanter for 2 generationer af blomsterbindere, nemlig Vibeke Christensen, Ålsø, og Irene Albrechtsen, Grenaa.			
	
				
			
	
	
	Vibeke Christensen har i en årrække undervist på blomsterbinderkurser og har videreuddannet sig på Beder Gartnerskole. Hun er også kendt for at være den kvindelige - og meget kreative - halvpart i den japansk-inspirerede have i Ålsø.
Irene Christensen har i sit voksne liv uddannet sig til handelsgartner på Beder Gartnerskole. Hun har flere års erfaring fra blomsterforretning og planteskole og har yderligere fulgt op med en blomsterbinder-uddannelse. De seneste år har hun arbejdet på det nuværende Helnan Marina Hotel. Her sørger hun for indbydende grønne omgivelser ude, samtidig med, at hun har ansvaret for dekorativ blomsterudsmykning indenfor. Senest har Irene Albrechtsen tillige påbegyndt eget firma fra sit private domicil. Her tilbyder hun individuelt blomsterbinderi, og udarbejder også gerne en skitse til den lille private have og giver naturligvis gode råd om plantevalg.
Efter demonstrationen er der mulighed for at købe de udstillede ting og andet i relation til advent og jul, og i lotteriet er der chance for at vinde en af årstidens dekorationer.
Østdjurs Havekreds’ julestue får besøg af repræsentanter for 2 generationer af blomsterbindere, nemlig Vibeke Christensen, Ålsø, og Irene Albrechtsen, Grenaa.
	
	Kilde: grenå bladet
	
	charlotte