Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bach med to års pause

Seks år i træk har det musikalske søskendepar, Morten Zeuthen, cello og Elisabeth Zeuthen Schneider, violin, besøgt Grenaa Kirke den sidste søndag i november.

De sidste to år har de imidlertid holdt en pause, fordi de egentlig var kommet til vejs ende med Bachs seks store soloværker for hhv. cello og violin.
Nu genoptages denne koncert-tradition imidlertid med en Bach 7-koncert, idet Elisabeth Zeuthen Schneider og Morten Zeuthen sammen med Grenaa Kirkes egne, Betty og Peter Arendt, giver koncert søndag den 27. november kl. 19.30.
Programmet er som tidligere år sammensat udelukkende med musik af den store mester Johann Sebastian Bach. Elisabeth Zeuthen vil spille Bachs storslåede d-mol toccata og fuga, som mest spilles i orgeludgaven, skønt originaludgaven var for violin solo. Og Morten Zeuthen spiller et partita, som findes overleveret i en udgave for solofløjte, men man mener, at Bach oprindeligt skrev værket for solo-cello.
Peter Arendt spiller Bachs smukke c-mol passacaglia for orgel. Og sammen med Betty Arendt forenes de tre musikere i fire lysende og virtuose sopranarier.
Koncerten er en god lejlighed til et afstressende musikalsk frikvarter, inden juletravlheden sætter ind, - med to af Danmarks absolut bedste musikere i selskab med to lokale. Og så er der sikkert også mere plads i Grenaa Kirke denne aften end juleaften...!
Koncerten er arrangeret i et samarbejde mellem Grenaa Kirke og Grenaa Kunst- og Musikforening.
Billetprisen er 50 kroner, og billetter sælges ved indgangen fra kl. 18.45 søndag den 27. november.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam