Tak til
 






  
05/05 2023

Liv i Forsamlingshuset (46)

På grund af valget har der været en kort pause i de livlige forsamlingshuse. I morgen aften går det igen løs med Slangedanserne fra Nørre Djurs i Krajbjerg Forsamlingshus.


Slangedans i Krajbjerg
I programmet til Liv i Forsamlingshusene fremgår det, at Utamaduni-Gruppen spiller op til afrikansk dans. Det er ikke helt rigtigt. Snarere er der tale om en udløber af denne velkendte gruppe. Slangedanse-gruppen Bayeye er mere præcist en under-fraktion, der igennem snart mange år har studeret en bestemt danseform og de helt specielle og voldsomme trommerytmer, der er kendetegnende for slangedans i Sukumaland i det nordlige Tanzania.
Med den herboende tanzanianer Maiko Masalu i spidsen for trommegruppen, Uffe ”Madadi” Larsen på lilletromme, Rex ”Shilungu” Jensen på pulstromme og Sander ”Machombo” Nielsen på dansetromme er der lagt i kakkelovnen til de heftigste rytmer, som man ikke hører hver dag på disse kanter.
Med disse spilles der op til vild og ur-komisk dans, der leveres af iransk-fødte Majid Eskandari og Knud Erik ”Mlalahasi” Asak. Og sidst, men ikke mindst, præsenterer gruppen den godt 4 meter lange pyton-slange ”Mulinga”, så der bliver virkelig noget at se på.
Men der bliver da også tid til at fortælle små historier fra Afrika, og en enkelt sang eller to bliver det da også til. Og får man lyst til at danse med, så er gruppen også kendt for sin evne til at få folk på danse-gulvet!

Kilde: Skrevet af Rex

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam