Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Verdenspremiere på Harry Potter 4 på fredag i Grenaa Kino – og der er på ingen måde tale om en små børns-film!

Så er der godt nyt til alle Harry Potter-fans på 11 år og derover. På fredag den 18. november er ventetiden slut. Den længe ventede nr. 4 i rækken af Potter-film - »Harry Potter og Flammernes Pokal« - har Danmarkspremiere i blandt andet Grenaa Kino. Samme dag, som filmen i øvrigt har premiere i både England og USA.


Der er således tale om intet mindre end en verdenspremiere i Kino. Men som antydet i indledningen, så kan det ikke anbefales, at alle og enhver går ind og se den i biografen. Censuren har nemlig bestemt, at den er decideret uegnet for børn under 11 år. Dog er den tilladt for børn i alderen 7 til 10 år, hvis de er ifølge med voksne, men det er bestemt ikke noget, som Kino anbefaler, at man gør. Tværtimod.
– Den er virkelig meget barsk, så det er med god grund, at man har sat aldersgrænsen ved 11 år. Der er faktisk folk indenfor branchen, der mener, at aldersgræsen burde ha’ ligget på 15 år. Af samme årsag tager vi det meget seriøst med, at filmen helst ikke skal ses af børn under 11 år. Dels er den som sagt meget barsk, og dels varer den henved 3 timer - og vises desuden udelukkende på originalsproget engelsk med danske understekster. Der er med andre ord rigtig meget fornuft i at holde på censuren. Det er vigtigt, at alle har en god oplevelse ud af at se filmen, og hvis man ikke kan følge med i filmen, og måske desuden bliver rigtig bange undervejs, så er det naturligvis i alles interesse, at børn under 11 år ikke ser den her i biografen, siger Kino-direktøren Gert Skov, der har en snigpremiere på filmen nogle få minutter over midnat torsdag - det vil sige natten til fredag den 18. november. Plus de to mere officielle premiere-forestillinger samme dag om aftenen.
Handlingen i »Harry Potter 4 - Flammernes Pokal« er som følger:
Der er svære og mørke tider i vente for Harry Potter og hans venner på Hogwarts. Harry bliver ufrivilligt deltager i den storslåede turnering i Magisk Trekamp, hvor elever fra tre skoler skal dyste mod hinanden i tre udfordringer. Disse opgaver vil stille store krav til deres evner, deres magiske kræfter, deres mod og deres kløgt og ikke mindst deres evne til at tackle farlige situationer. Harry ønsker ikke at deltage i Trekampen, men nogen lægger i al hemmelighed hans navn ned i Flammernes Pokal! Der er med andre ord nogen, der ønsker ham ondt! Så nu bliver han stillet overfor de hidtil mest krævende udfordringer i sin unge troldmandskarriere: Mørkets repræsentanter lurer i hver en krog, og alt tyder på, at udfordringerne er mere svære end Harry kan magte - også selv om han får hjælp og støtte fra de trofaste venner Ron Weasley og Hermione Grainger.
Filmen er instrueret af Mike Newell og baseret på romanen af samme navn af J. K. Rowling.
»Harry Potter 4 - Flammernes Pokal« har Danmarkspremiere i Grenaa Kino på fredag den 18. november.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam