Fredag d. 18 november er Grenå Politihunde Forening vært ved afholdelse af den årlige Natøvelse i Område 2
Der vil deltage kørehold og dommerhold fra: Grenå, Randers, Galten, Silkeborg og Herning
Landbetjent Bent Jensen og Conny Sander står for tilrettelæggelsen af arrangementet.
			
	
	
	
	Natøvelsen bliver afviklet i Glesborg, med Hovedstandplads i Nørre Djurs Hallen, som venligst er udlånt til formålet.
Der vil i den forbindelse være en del trafik i området omkring hallen fra kl.18.00 og frem til ca. kl. 02.30
 
Øvelserne afvikles på i alt 5 baner som alle 8 kørehold skal igennem. Banerne ligger alle i en køreafstand fra hallen på min. 5 minutters kørsel. 
 
Følgende har venligst stillet arealer til rådighed for arrangementet:               DLG Glesborg
                                                                                                             Materiale Gården – Nørre Djurs Kommune
                                                                                                        Skovejer Palle Drescher
                                                                                                            Grusgrav – NCC
                                                                                                             Forpagter på Meilgård – Kenneth Jørgensen
 
Per Pedersen fra Super Brugsen i Glesborg er sponsor for gave, til den bedst tilrettelagte bane, som kåres af hundeførerne og deres chauffører.
 
Skulle der være nogle der har lyst til at overvære hvordan sådan en Natøvelse afvikles, er man meget velkommen til at komme op i Nørre Djurs Hallen denne aften. 
Der vil så være mulighed for at komme med ud på banerne og se hvordan hund, hundefører og chauffør løser den opgave de får udstukket. 
Øvelserne er tilrettelagt således, at de skal løses som praktisk politihundeopgaver, på samme måde som hvis det var politiets tjenestehundeførere der bliver kaldt ud på en opgave. Det være sig eftersøgning af koster, forsvundne personer eller personer der forsøger at stikke af fra politiet
	
	Kilde: Conny Sander
	
	rex