Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tema-uge på Søndre Skole i Grenaa med hele den store brogede verden som tema

I hele denne uge har elever, lærere og pædagoger på Søndre Skole i Grenaa tema-uge med hele vores store brogede verden som overordnet tema.

Hele skolen er delt op i 6 grupper, som arbejder med hver sin verdensdel. Grupperne hedder Nord- og Mellemamerika, Sydamerika, Europa, Afrika, Asien og Australien/New Zealand. Eleverne møder hver dag kl. 8.00, hvorefter man går i gang med at arbejde i hver sin verdensdel - om man så må sige. Hele skolen vil desuden været pyntet op med flag fra mange forskellige lande - for ligesom at understrege temaet. Flag, som Johnsen Offsets papirflags-fabrik i Grenaa har været så venlig at sponsorere.
Formålet med tema-ugen er at give eleverne viden om den verden, som de jo hver især er en del af, og få en oplevelse af fællesskab under arbejdet, som er delt op i en masse projekter med forskelligt indhold. Eksempelvis skal der arbejdes i sløjdlokaler, laves masker i formningslokalet og laves mad fra hele verden i skolekøkkenet. Hver morgen indleder man med et fællesprogram - undtagen tirsdag, hvor kommune- og regionsvalget lægger beslag på en del af skolen. Mandag får man besøg af den afrikanske dansetrup Utamaduni, onsdag handler det om indiansk sang og dans, torsdag er der foredrag ved Lars Sand Kirk, der vil fortælle om sine rejser i Syd- og Mellemamerika og fredag rundes det hele af med et stort åbent hus-arrangement fra 10.00 til 11.30, hvor forældre og andre interesserede kan se de udstillinger og den optræden, som er blevet lavet og forberedt i ugens løb i forbindelse med denne stort anlagte tema-uge på Søndre Skole i Grenaa.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam