SF fremlægger torsdag et forslag i Folketinget, der skal sikre mange nye arbejdspladser i landets yderområder. SF’s folketingsmedlem i Århus Amt, Morten Homann, peger på, at forslaget bl. a. vil kunne få skabt 2-300 nye arbejdspladser på Djursland. 			
	
	
	
	Vi skal satse, så vi i løbet af meget kort tid kan give særlig god IT-infrastruktur med bredbåndsnet i yderområder. Det vil både give bedre muligheder for hjemmearbejdspladser og for at skabe nye virksomheder og lokalafdelinger af virksomheder baseret på IT-kommunikation, oplyser Morten Homann. 
 –  Dernæst er der mange jobs i natur og miljø, som særligt kan skabes på Djursland. Der skal investeres i projekter, der skal sikre de mange naturværdier på Djursland og gøre dem tilgængelige for omverdenen - f.eks. i form af turisme. Desuden foreslår SF, at der skabes en pulje til grønne jobs målrettet yderområderne. Erfaringerne fra den tidligere grønne jobpulje viser, at et job kan skabes for i gennemsnit kun 75.000 kr., fortsætter Morten Homann. 
 –  Endelig skal der - omsider - gang i udflytning af statslige arbejdspladser. SF foreslår konkret, at der etableres et statsligt satellitkontor med pc’er, interne netværk og edb-forbindelser til København. Der kan op mod 40 medarbejdere fra forskellige statslige styrelser og direktorater udnytte fælles faciliteter og den moderne informationsteknologi til at flytte arbejdspladser fra København direkte til Djursland, slutter Morten Homann. 
	
	Kilde: grenå bladet
	
	charlotte