| 
			 
  
    | 
		Tak til |  |  |  |  |  |  |  
 
 
 
 
 
 |  |  
	  
	   
		
		|  05/05  2023 
 Fældede træer i en ordentlig brandert 
			Hvad gør man, når man som 18-årig ungersvend bliver afvist ved en fest på Grenaa Gymnasium - først og fremmest fordi man hverken er inviteret eller i besiddelse af en billet:			
	
	
	
	Jo, man går hjem og finder en økse frem, hvorefter man går ud og fælder nogle træer....! Noget sådant skete rent faktisk natten til lørdag i forrige weekend. Der blev fældet 3 større træer ved Stadion Allé i Grenaa i den forbindelse, og når det nu er lykkedes for politiet at få fat i den skyldige, så hænger det i ikke ringe grad sammen med, at den 18-årige tabte sin tegnebog under strabadserne med at vælte træerne. Det gjorde selvsagt opklaringsarbejdet rimeligt overkommeligt. Overfor politiet har den unge mand forklaret, at han havde været i byen, at han havde drukket en del og at han var blevet sur over at være blevet afvist ved gymnasiefesten. Det kostede således tre træer livet - og efterfølgende den unge mand en bøde for hærværk.
	 
	Kilde: grenå bladet
	 
	charlotte 
	
		   |  
 |  | 
		   
  
    | 
		Tak til |  |  |  |  |  |  |  
 | Nyhedsstrøm |  | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. | 
 | Net Nyt |  | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her 
 Download programmer for sikring af din PC  - her 
 Brug for antispam til din mailserver - antispam 
 | 
 
 |