Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Danmarkspremiere i Kino: Oplev Walter & Trofast i »Det Store Grøntsagskup«

På fredag den 4. november er Grenaa Kino blandt de danske biografer, der kan præsentere Danmarkspremieren på »Walter & Trofast - Det Store Grøntsagskup«.
De elskede figurer fra TV (hvis rigtige engelske navne er Wallace & Grommit) - hvem husker ikke de gale tekno-bukser og månen-tur-retur - er således klar til nu også at indtage biograflærreder over hele Danmark.



Den osteelskende opfinder Walter og hans trofaste (men ikke helt almindelige hund) Trofast har succes med at holde grøntsagsgnaskende gnavere væk fra køkkenhaverne i den lille by, hvor årets højdepunkt er høstmarkedet. Her præmieres de største og smukkeste grøntsager. Walter føler, at hans lykke er gjort, da han tilkaldes af selveste Lay Tottington, der sætter pris på deres humane kaninudryddelse: De sætter de små lodne skabninger i fængsel!! Det gør imidlertid Lady Tottingtons skydegale bejler, Victor Quatermaine, voldsomt jaloux, og han venter kun på, at Walter og Trofast begår en fejl.
Walter & Trofast blev skabt af englænderen Nick Park til kortfilmen »A Grand Day Out« for 16 år siden, og får nu med »Det Store Grøntsagskup« chancen i en hel spillefilm. Filmversionen i Kino er med danske stemmer - og selvfølgelig med Lasse Lunderskov som Walter.
Folkene bag filmen er i øvrigt de samme, som også lavede »Flugten Fra Hønsegården«, der blev en stor succes i biograferne for et par år siden. Før filmen vises kortfilmen »Pingviner på julemission« med pingvinerne fra »Madagascar«.
Walter & Trofast indtager fra og med på fredag den 4. november Grenaa Kino med deres debut-spillefilm »Det Store Grøntsagskup«.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam