Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skolebestyrelser inviterer til vælgermøde

Skolebestyrelserne på Ørum Skole og Østre Skole i Grenaa har indledt et samarbejde omkring den nye Norddjurs Kommune. Det kommer blandt andet til udtryk via et fælles vælgermøde på Ørum Skole d. 8. november 2005, hvor emnet er folkeskolen i Norddjurs Kommune.

Østre Skole har de sidste gange, der har været kommunalvalg, afholdt vælgermøde på skolen, og Ørum Skole har i år besluttet at gøre det samme. Skolerne er derfor indgået et samarbejde om at arrangere mødet, og da Ørum er centralt pladseret i den nye storkommune, håber skolebestyrelserne, ved at placere det der, at der vil komme deltagere fra hele Norddjurs Kommune.
Til mødet er alle opstillede partier og lister inviteret til at deltage i et panel med 1 kandidat hver. Disse vil kort præsentere deres visioner for folkeskolen, hvorefter der vil være lejlighed til at stille spørgsmål fra salen.
– Så kom og stil spørgsmål til hvordan folkeskolen skal udvikle sig fremover. Hvor mange folkeskoler vil vi have om 4 år, og hvor mange af dem vil være fødeskoler, og hvor mange overbygningsskoler? Hvilket niveau tænker politikerne skolernes timetal skal ligge på, og skal vi have 30 elever i klasserne? Hvordan skal den politiske dialog mellem politikere og bestyrelse være, og hvor store beføjelser tænkes lagt ud på den enkelte skole? Det er blot nogle af de spørgsmål, der kunne være aktuelle, og som vi forhåbentlig kan få svar på denne aften. Så kom og deltag tirsdag d. 8. november kl. 19.00 på Ørum Skole, siger Anni Staub, der er formand for skolebestyrelsen på Østre Skole.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam