Bogen »To landsbydrenges fodspor« har fhv. økonomichef Erland Skovbjerg og fhv. dommer Birger Breum (blandt andet ved Byretten i Grenaa) som forfattere til en erindringsbog, som dækker deres oplevelser i over 70 år, lige fra barndomstiden til pensionsalderen.
Forfatternes oplevelser fra barndommen i Nimtofte, opvæksten rundt om i landet til voksenlivet og pensionsalderen, er skrevet på en spændende og medrivende måde, der fastholder læseren, uanset om man har tilknytning til Djursland eller ej.
Forfatterne til »To landsbydrenges fodspor« sammen med deres udgiver. Fra venstre er det: Birger Breum, boghandler Finn Pedersen (Kolind Boghandel) og Erland Skovbjerg. Foto: Lokalavisen
|
Begge er født i 1929 og er i dag 76 år. For et par år siden sad de sammen en sen nattetime og talte om deres livsforløb, og følte, at de efterhånden »sad yderst på livets bænk«. De havde hver for sig tænkt på at skrive en erindringsbog til glæde for deres hustruer, børn og efterslægten. Den nat besluttede de to barndomskammerater og venner at skrive deres erindringer i fællesskab, og dermed give et tidsbillede af opvæksten i en jydsk landsby i 1930-40’erne. Men da de var færdige hermed var lysten fanget til at berette om deres videre livsforløb.
Erland Skovbjerg og Birger Breum har i bogen berettet om en god og lang arbejdsmæssig karriere, der har været til stor lykke for dem begge, men når det når til deres privatliv, ja så ruller der både sorger og glæder frem på bogens sider.
Således skriver Birger Breum om en lang, ulykkelig periode, hvor han mister sin tidligere hustru og et barn, og hvor hustruens sygdom griber hårdt ind i hans liv, uddannelse og arbejde.
Efter en tid i stor sorg kommer der en helt ny tilværelse, hvor han møder sin nuværende hustru og igen kan se lyst på fremtiden, som han skriver: »Der skete et mirakel i 1965, da jeg traf verdens mest vidunderlige kvinde«.
Som præstesøn glemmer Birger Breum ikke sin tro, og i perioden efter sin første hustrus død, blev troen og kirken hans store trøst.
Et spændende afsnit i bogen er beskrivelsen af hans tid som dommer ved Byretten i Grenaa, en tid som han var meget lykkelig for. Her skriver Breum om de mange mennesker han har mødt på sin vej, og giver eksempler på de retssager, som han deltog i - og herunder de mange skæbner og tunge beslutninger han måtte træffe. Især skar det ham i hjertet, når der var børn involveret, og en familie måtte splittes op - og børnene anbringes af det offentlige.
Alle disse oplevelser i Byretten medførte, at Breum fik den holdning, »at det er bedre at forebygge end helbrede«. Derfor gik han ind i arbejdet med forebyggelse af kriminalitet, og især oplysningsarbejdet overfor ungdommen gennem skole- og politisamarbejdet. Aviserne bragte overskrifter om dommeren i Grenaa, der udtalte, at han var modstander af fængsel, idet han ikke troede på, at det gavnede hverken samfundet som helhed eller det enkelte individ. Han var også den, der gav unge børster en ny chance ved at sluse ungdomskriminelle ud i jobs. Breum gik så vidt, at han tilbød »sociale kontrakter« til unge lovovertrædere og sendte dem på ferie i Sverige.
Bogen er spændende læsning - et tidsbillede om barndommen i Nimtofte, om tiden under 2. verdenskrig, efterkrigsårene og vores nutid. Mange læsere vil kunne nikke genkendende til bogens beretninger og leve med i forfatternes livsbeskrivelser, så den kan bestemt anbefales til alle.
Bogen koster 269 kroner og kan købes hos boghandlerne på Djursland samt i Dagli’ Brugsen i Nimtofte.
Skrevet af: Af S. E. Christiansen i Grenå Bladet d. 1. november
Kilde: grenå bladet
charlotte
05/05 2023
