Tirsdag den 25. oktober begyndte to store mobilkraner fra BMS at fjerne krydsmasten fra Fregatten Jylland i Ebeltoft. Det er 3. gang i det 143 år gamle træskibs historie, at man må fjerne rigningen. 			
	
				
			
			
										
				
					|  Fregatten Jylland
 | 
        
		
			
	
	
	Første gang det skete var i 1907. Anden gang var i 1957, hvor fregattens skrog og dæk var kommet i så dårlig forfatning, at det var nødvendigt at overdække skibet med et eternittag. 
Krydsmasten har stået siden 1993; men tovværket er nu i så dårlig forfatning, at det sikkerhedsmæssigt er mest forsvarligt at tage det ned. Ved samme lejlighed skal bomme og ræer have et tiltrængt eftersyn og udbedret nogle småskader. 
 –  Det danske vejrlig tærer på udendørs trækonstruktioner, især når skibet ligger fikseret i tørdok. Det ville være mest hensigtsmæssigt at vende skibet et par gange om året, udtaler direktør Benno Blæsild.
 –  Og det ville selvsagt være en katastrofe, hvis en af vore gæster blev ramt af nedfaldende dele af riggen, fortsætter fregatdirektøren.
Vedligeholdelsen af Fregatten Jylland foregår efter en nøje planlagt rytme i en 12 års cyklus. I de kommende år skal de øvrige to master også undergå en hovedreparation. Arbejdet med vedligeholdelsen beløber sig til 4,5 millioner kr. om året. Da Fregatten Jylland ikke modtager offentlig støtte skaffes pengene fra private donatorer og gennem entreindtægterne. 
Nedtagningen af masten er beregnet til at strække sig over en uge. Det bliver udført af den svenske rigger Jan Gyllenborg. Reparationsarbejdet vil stå på vinteren igennem. Først til marts 2006 vil verdens længste træskib igen være tremastet.
Fregatten Jylland har mistet krydsmasten. Træet skal repareres, mens tovværket skal udskiftes helt. Først til marts 2006 vil verdens længste træskib være tremastet igen.
 
	
	Kilde: grenå bladet
	
	charlotte