Tak til
 






  
05/05 2023

Mørke i Nørre Djurs!

Af ovenstående overskrift kunne man måske få den opfattelse, at de har haft en strømafbrydelse ude i Nørre Djurs. Det er dog ikke tilfældet! I stedet handler det om, at Nørre Djurs på en pudsig måde er kommet på landkortet eller rettere sagt – på biograflærredet.
Det har kommunekontoret i Glesborg sendt Netavisen følgende om:



Gartnerassistent Linda Jørgensen, Nørre Djurs Kommune, hjalp filmholdet med at få arbejdsro på Laenvej og ude ved Rærbæk nær Gjerrild.
Pressemeddelelse Glesborg, den 25. oktober 2005

Pludselig lå Mørke tæt ved Glesborg
Sådan kan det gå, når en del af filmen ”Mørke” blev flyttet fra Mørke og til en mark ved Laen i Nørre Djurs Kommune i efteråret 2004.

Hvorfor lå byskiltet ”Mørke” pludselig i Laen tæt ved Glesborg i Nørre Djurs Kommune i efteråret 2004? Det spørgsmål stillede flere beboere sig. Forklaringen er enkel. En stor del af filmen ”Mørke” med bl.a. Nikolai Lie Kaas, der er aktuel i biograferne nu, er optaget i Nørre Djurs Kom¬mune. Medarbejdere fra Materielgården i kommunen hjalp filmselskabet ”Fine & Mellow Produc¬tions” med afspærring og andre opgaver i de godt fire uger, hvor filmen blev skudt.

- Det var nu en tilfældighed, at biljagter og ulykkesscener blev til på Laenvej ved Glesborg. Oprin¬delig havde Fine & Mellow Productions udset sig nogle udescener ved en mark nær Mørke i Ro¬senholm Kommune, men da optagelser skulle foregå, var marken tilsået med vintersæd og stod grøn i stedet for sort, som scenografen skulle bruge. Da vi i forvejen hjalp filmfolkene med scener nær en gammel gård og optagelser tæt ved klinterne i Gjerrild, fandt de så Laenvej i Glesborg til formålet, fortæller vejformand Freddy Juul Nielsen, Nørre Djurs Kommune.

Den psykologiske thriller, instrueret og skrevet af Jannik Johansen og Anders Thomas Jensen, ud¬spiller sig altså både i et hus i Mørke og ude på Norddjursland.

Gratis service til filmfolkene
Nørre Djurs Kommune fik en henvendelse fra filmselskabet og fandt det spændende, at en stor del af filmen skulle foregå i kommunen. Derfor stillede kommunen vejformand Freddy Juul Niel¬sen og især Linda Jørgensen fra Materielgården til rådighed.

Det drejede sig blandt andet om afspærring ved busdrift, så filmholdet kunne arbejde uantastet. Desuden skulle toiletbygningen og træbjælker tæt ved klinterne fjernes, så nogle af de dramatiske scener kunne udspille sig frit på stranden ved Rærbæk, hvor turister netop har nydt efterårsferien ved Kattegat og stenstranden ved klitterne. Så hvis biografgængere ser ”Mørke”, kan de måske gen¬kende kystområdet på Norddjurs, uden toilet og bjælker, hvor hovedpersonen flygter ned ad klinten og ombord på en båd.

- Jeg havde en fin oplevelse med filmfolkene og skuespillerne, f.eks. Nicolas Bro, der kommer forbi og snakker, mens jeg stod vagt ved afspærringen. De var alle helt nede på jorden og hyggelige at snakke med. Vi blev også inviteret indenfor i deres store bus til frokost, siger Linda Jørgensen Nørre Djurs Kommune.


Hilsen til Linda fra Kaas
Linda er lige blevet gift og fik i forbindelse med premierefilmen en skriftlig lykønskning fra Nikolai Lie Kaas. Linda har set filmen og synes, at den er lidt uhyggelig, og det er ikke den type film, hun ellers vil gå ind og se.




Både Linda Jørgensen og Freddy Juul Nielsen havde en fornemmelse af, at hele holdet bag produk¬tionen følte sig godt tilpas i kommunen – ”selv om filmfolkene af og til syntes, at der var lidt læn¬gere til ”døgneren” end ellers i København”, smiler Freddy Juul Nielsen.

Han vil gerne tage imod et nyt filmhold, hvis andre produktionsselskaber kan benytte Norddjurs. ”Fine & Mellow Productions” har i hvert fald fået øjnene op for mulighederne.

”Mørke” havde premiere 7. oktober og går bl.a. i Grenaa.


Yderligere information
Vejformand Freddy Juul Nielsen
Nørre Djurs Kommune, tlf. 20 22 46 68

Teknisk chef John Christiansen
Nørre Djurs kommune, tlf. 87 79 11 44

Kilde: Nørredjurs kommune

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam