Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fremgangen for byggeriet i Grenaa fortsætter

Selvom Grenaa kom senere igang med nye bebyggelser end de størrer byer, ja så er der godt gang med byggeriet lige nu, og interessen for nybyggeri fortsætter åbenbart.
Dette viser bl.a. den store interesse der er for køb af byggegrunde.


Grenaa Kommune satte forleden 19 nye parcelhusgrunde til salg i det nye boligområde ved Solsikkevej, og af disse blev 12 grunde solgt meget hurtigt, og det er en helt ny situation for Grenaa Kommune, der har kunnet ligge inde med byggemodne grunde i lang tid.
Grundene ved Solsikkevej sælges for 225 kr. pr. kvm., hvilket er en ret høj pris efter Grenaa-forhold, men det har åbenbart ikke afskrækket kunderne. Sammenlignet med grundpriser i Århus og Randers, er der stadig tale om lave grundpriser.
I den nye udstykning i Dolmer, hvor der er udbudt 8 grunde til 185 kr. pr. kvm. er der nu solgt 2 grunde.
Grenaa Kommune kan stadig tilbyde grunde foruden 6 i Dolmer, og 7 på Solsikkevej, er der 5-6 grunde tilbage i udstykningen på Hjortebakken i Åstrup, og enkelte andre steder fortæller sekretariatet på Grenaa Rådhus.
Der har også været en meget stor interesse for køb af de tidligere udlejede grunde ved Grenaa Strand, så stort set alle 600 gamle bebyggede sommerhusgrunde er solgt til de private, der har huse på grundene. Nu venter man blot på at lokalplanen for udstykning af nye grunde ved Lyngvej bliver vedtaget, så der her kan udbydes 29 sommerhusgrunde til salg. Når Saxogårdens bygninger er fjernet, kan der udbydes yderligere 16 sommerhusgrunde til salg indenfor en relativ kort tid.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam