Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Socialdemokraterne på Norddjursland sendte røde balloner til vejrs i fredags

Vi nærmer os nu tiden, hvor der for alvor kommer gang i aktiviteterne op til kommunalvalget den 15. november, og socialdemokraterne på Norddjursland valgte at synliggøre dette ved en festlig event fredag den 21. oktober.


I alle lokalområder i den nye kommune har vi socialdemokratiske kandidater, som alle er dygtige og engagerede borgere, der vil gøre deres til, at den nye norddjurske kommune kommer bedst muligt fra start, siger Niels Erik Iversen, der er Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Norddjurs Kommune.
Alle disse S-kandidater sendte fredag den 21. oktober røde balloner til vejrs for på denne måde at lave en synlig markering af, at nu smøger socialdemokraterne for alvor ærmerne op i valgkampen.
Ballonerne blev sendt til vejrs præcis kl 16.00 fra alle hjørner af den norddjurske kommune, så uanset hvor man er bosat i den nye kommune, så var der i fredags en fair chance for at se nogle af de mange røde S-balloner stige til vejrs.
Samme dag var kandidaterne også til stede på pladser og torve i byerne i det norddjurske for at komme i kontakt med de lokale borgere, der måtte have spørgsmål at stille - og for at uddele valgmaterialer. Og var der børn til stede, der syntes, at det var ærgerligt, at alle disse dejlige balloner forsvandt op i den blå luft, ja - så havde S-kandidaterne naturligvis nogle balloner i overskud, som børnene kunne få med hjem.
Herstående fotos er taget på Torvet i Grenaa i netop det øjeblik, hvor nogle af de lokale S-kandidater - med borgmesterkandidaten Niels Erik Iversen i spidsen - slap ballonerne løs.
På billederne ser man blandt andre Helle Thomsen, Erik Hoberg, Leif Lahn Jensen, Niels Erik Iversen, Pia Bjerregaard og Valdemar Haumand, der alle er socialdemokratiske byrådsmedlemmer i Grenaa Kommune - og ligeså alle kandidater til den nye kommunalbestyrelse for Norddjurs Kommune, som skal vælges den 15. november.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam