Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nederlag til GBK’s 1. hold

Grenaa Badminton Klubs 1. hold i Kvalifikationsrækken var i Kolding lørdag den 8. oktober, hvor holdet tabte 12-1.
Der var indtil flere debutanter på holdet, som bestod af Søren Worm, Tonni Jørgensen, Ole K. Andersen, Klaus Nybo, Kristian B. Jensen, Jakob Lunøe, Helene Graabæk Jensen, Mathilde Wiedemann, Henriette Grandjean og Mona Dethlefsen.


Fidustrolden gik til Tonni Jørgensen, som var den eneste, der kunne trække en kamp hjem til Grenaa. Træner Sune Gavnholt roste dog holdet for deres indsats, idet Kolding viste sig at være et virkelig godt hold og flere af kampene var da også tætte. Der blev kæmpet lige til sidste kamp/bold, selvom holdet var langt bagud.
– Vi har spillet 2 kampe og fået 1 point, så nu ser vi bare fremad, sagde træneren.
2. holdet i Serie 3 havde hjemmekamp, men Brabrand sendte afbud, så GBK vandt uden kamp. Endvidere spillede Veteran B-holdet mod Silkeborg med resultatet 2-5 til modstanderne.
Grenaa Badminton Klubs U11 A-spiller, Rasmus Henriksen, er udtaget af DBF-Midtjyllands ungdomsudvalg til at deltage i træningssamling den 30. oktober i Erritsø.
A-rækken er det højeste man kan opnå som A-spiller, så det er rigtig godt gået af Rasmus.

Qianball i GBK
Grenaa Badminton Klub havde søndag, den 9. oktober åbent hus for demonstration af Qianball. Denne nye kinesiske sport har allerede fået fodfæste på Sjælland med organiserede klubber.
Spillet ligner lidt squash, men der benyttes en badmintonbane som spilområde og en lille gummibold i en elastik, som slås over et badmintonnet i 80 cm’s højde. Som slagmiddel bruges specielle ketchere. -Spillet foregår med en eller to personer på samme side af nettet.
På længere sigt forventes det, at der kan arrangeres turneringer indenfor denne sportsgren.
Ved arrangementet meldte flere af deltagerne sig ind i GBK’s nye afdeling.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam