Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Kirkes klokker ringer i Canada!

Daglig klokkeringning fra Danmarks henved 2.000 kirker er en tradition, der kan spores 800 år tilbage i tiden. Den er hadet af nogle - men elsket af andre.

I Canada, hvor landet tæller 250-300 forskellige trossamfund, med hver sin forskelligartede måde at meddele sig til udad til, gælder der det særlige, at man over en bred kam har forbudt al annoncering af gudstjenester, messer og lignende i offentligt rum. Kort sagt - ingen klokkeringning, ingen muslimske bønnekald, ikke en lyd, når menighederne skal samles. Der er meget langt imellem kirkeklokkerne, og de få der findes, er indemurede, så de kun kan høres inde i kirkerne.
De kristne menigheder vil imidlertid ikke undvære klokkernes klang inden gudstjenesten. Derfor klarer mange af dem sig med at afspille klokkeringningen fra en båndoptager. Det er også tilfældet for den danske menighed i Vancouver-forstaden, Surrey. Her har man i mange år klaret sig med et kassettebånd med lyden fra klokkerne i Fraugde kirke på Fyn. Båndet er nu efter mere end 30 års brug så slidt, at klokkerne ikke længere siger »dong-dong« som forventet, men »doioioing-doioioioiong«. Det har fået menigheden til at sende et nødråb hjem til det gamle land til deres tidligere sognepræst Benny Grey Schuster, der nu er ansat på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Han vidste ikke bedre end at henvende sig til Grenaa Kirkes klokkenist Per Rasmus Møller, der fungerer som lærer på Den Skandinaviske Klokkenistskole andet steds i byen.
Resultatet blev en helt ny CD med såvel ringning som kimning fra Grenaa Kirke. Den kommer nu i de kommende mange år til at lyde ud over hovederne på de godt 300 menighedsmedlemmer, der hver søndag mødes i den danske kirke.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam