Gert Schous tale ved 2. behandlingen af Grenaa Kommunes budget for 2006
Grenaa Kommunes sidste budget blev vedtaget endeligt ved 2. behandlingen i byrådssalen på Grenaa Rådhus tirsdag i sidste uge. Grenaa Bladet bringer her borgmester Gert Schous tale til byrådet i den forbindelse:
I den sidste tid har alle landets kommuner og amter lagt sidste hånd på budgetterne for 2006 og de kommende år. Men de kommende år er jo »kun« budgetter, hvori der fra de nuværende kommunalbestyrelser sendes nogle politiske signaler vedrørende serviceniveauer og anlægsønsker. Jeg mener, at disse politiske meldinger i de nye sammenlægningsudvalg bør tages meget alvorligt, når budgettet for 2007 og de følgende år skal udformes. Når jeg påpeger det, så er det fordi vi helst skal have de nye kommuner godt i gang. For Norddjurs Kommunes vedkommende er det utrolig vigtigt at nå til en gensidig »købstads og land« forståelse i befolkningen og i den nye kommunalbestyrelse.
I 23 år har jeg været med til at lave budgetter. Det har altid været en spændende og en udfordrende proces, som altid i den nævnte årrække er endt ud i budgetvedtagelser for de kommende år i samarbejdets ånd. Det er jeg glad for og stolt af, at det er lykkedes, selv i de sidste 8 år, hvor jeg har været Grenaa Kommunes borgmester. I de sidste år er »krybben« blevet mere og mere tom, når det drejer sig om at få driftsbalance mellem indtægter og udgifter. For slet ikke at tale om at få råd til at lave anlægsinvesteringer, som skaber udvikling.
Grenaa Kommune
offer for vanvittig
fordelingspolitik
Men byrådene har klaret opgaven på trods af, at vi har været underlagt nogle vanvittige mellemkommunale fordelingsnøgler, når statens penge skulle deles mellem kommunerne.
Ifølge en opgørelse af disse pengeoverførsler, udfærdiget af Århus Kommune, er Grenaa Kommune på det sociale område blevet snydt for godt 5.000 kr. pr. borger pr. år inden for de sidste 6 år. Århus Kommune har i samme periode mistet 1.600 kr. pr. borger pr. år.
De rigtig rige kommuner, som f.eks. Gentofte, Frederiksberg og Søllerød, har til gengæld modtaget penge (ca. 445 mio kr. for Frederiksbergs vedkommende) for ikke at løse den samme mængde sociale opgaver, som vi har måttet præstere.
Jeg har i min borgmestertid gang på gang påpeget, at vores udligningssystem er helt skørt. Men der skulle først en kommunalreform til, før vi fik en regering, der ville gennemføre en finansieringsreform. Vi må så se til foråret 2006, om VK-regeringens nye finansieringsreform så retter op på den »omvendte Robin Hood«, som Grenaa og mange andre kommuner har levet med i flere år. Ikke mindst i de senere år er skævvridningerne/ulighederne blevet meget, meget større. Omlægningerne af de sociale opgaver, der startede først i 90’erne med, at staten ikke mere ydede 100% refusion for f.eks. førtidspensioner, men kun 50%, gjorde uretfærdighederne større og større. De kommuner herunder Grenaa, der i de senere år har løst mange sociale opgaver langt over landsgennemsnittet, er virkelig blevet snydt. De forskellige regeringer har i denne periode lagt det fornuftige pres på kommunerne, at de selv skulle være med til at betale til de sociale opgaver ved ikke at få det hele refunderet, som eksemplet om førtidspensionen illustrerer. Det er derfor rystende, at kommuner som f.eks. Grenaa, Frederikshavn og Nakskov skal fratrækkes millionbeløb, bare fordi den mellemkommunale fordelingsnøgle ikke er blevet rettet til, samtidig med de sociale loves vedtagelse. Bare udligningen dog havde været neutral og var gået i nul. Men at blive trukket for 113 mio. kr. i de sidste 6 år, er næsten ikke til at bære.
Ansvarlige byråd
har ageret dygtigt
Byrådets medlemmer i Grenaa har derfor i de sidste 8 år været meget dygtige - uden at klynke ret meget - til at få de økonomiske ender til at nå sammen. I de sidste 4 år er der således sparet ca. 100 mio. kr. Det svarer til, at Århus Kommune skulle have sparet 1,5 mia. kr. Det er ikke sket, men er det muligt?
Det sidste budget i Grenaa Byråd er næsten et budget i driftsbalance. Men til alle anlægsinvesteringerne må vi bruge af vores aktiver. Det sidste kan kun finde sted i en kort årrække, for så vil kassen være tom. Det er den ikke. Grenaa Kommunes borgere bringer 2.200 kr. pr. borger ind i Norddjurs Kommune. Tallet er godt 5.000 kr., hvis vi indregner forsyningsområderne som f.eks. kloakforsyningen. To trediedele af den nye Norddjurs Kommunes egenkapital kommer fra Grenaa. Det er vi på en måde stolte af.
MEN altafgørende for Norddjurs Kommunes fremtid er, at den kommende finansieringsreform skaber meget mere lighed kommunerne imellem, således at der bliver plads til de fremtidige og nødvendige udviklingsinvesteringer. Til slut vil jeg gerne give stor ros - ikke mindst til det sidste byråd i Grenaa Kommunes historie. Tak for et godt samarbejde. Godt gået i strid økonomisk modvind, sluttede borgmesteren sin sidste officielle budgettale, som dermed også var en borgmesterlig svanesang for hele Grenaa Kommune.
Kilde: grenå bladet
charlotte
05/05 2023
