Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Svend Brandstrup Hansen formand for Grenaa- & Anholt Vandforsyning A.m.b.a.

Den 29. august blev der afholdt stiftende generalforsamling i en ny forbrugerejet virksomhed i Grenaa Kommune - Grenaa- & Anholt Vandforsyning A.m.b.a.
Vandforsyningen har således fået samme ejerforhold, som man kender det fra eksempelvis Grenaa Varmeværk, der som bekendt også er en forbrugerejet virksomhed.


Generalforsamlingen vedtog vedtægter for selskabets virksomhed med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2006. Desuden valgte generalforsamlingen 7 forbrugere til den nye bestyrelse - henholdsvis 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. De fem bestyrelsesmedlemmer: Svend Brandstrup Hansen, Valdemar Haumand, Anders Andersen, Henrik Hougaard og Ib Havmøller Vernersen. Suppleanter: Carsten Nielsen og Lars Møller. Alle 7 er bosat i Grenaa.
Bestyrelsen har siden konstitueret sig med Svend Brandstrup Hansen som formand og Valdemar Haumand som næstformand.
Opgaverne for bestyrelsen vil frem til årsskiftet være at frigøre vandforsyningen fra Grenaa Kommune, og samtidig skabe fundamentet for det nye selskabs fremtid, hvor det fra den 1. januar 2006 er forbrugerne som ejer og driver vandforsyningen - og ikke som hidtil Grenaa Kommune. De første bestyrelsesmøder er allerede afholdt, og den 27. september havde bestyrelsen møde med Grenaa Kommunes tekniske udvalg. Et oplæg til overdragelsesforretning blev forhandlet færdigt til endelig overdragelseskontrakt mellem Grenaa Kommune og det nye forbrugerejede vandforsyningsselskab.
Formanden er p. t. medlem af Grenaa Byråd for partiet Venstre. Han er partiets gruppeformand i byrådet, og desuden 1. viceborgmester i Grenaa Kommune. Han har imidlertid valgt ikke at genopstille til det næste kommunevalg - den 15. november - og træder således ud af politik med virkning fra den 1. januar 2007, hvor det nuværende byråd opløses og afløses af en kommunalbestyrelse for Norddjurs Kommune.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam