Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Varmeværket i Trustrup-Lyngby har afholdt generalforsamling

Bestyrelsen bag Trustrup-Lyngby Varmeværk kunne ved generalforsamlingen torsdag den 15. september fortælle, at regnskabsåret 2004-2005 for Trustrup-Lyngby Varmeværk a.m.b.a viste et underskud på 198.167 kr. før overført overskud fra tidligere år.

Bestyrelsen betragter årets resultat som tilfredsstillende, eftersom der var budgetteret med et underskud på 243.700 kr.
– Prisudviklingen for et standardhus på 130 m2 fra varmeværkets start i 1997 og til 2005/2006 viser en stigning på 3,1% for hele perioden. Hvis man korrigerer for inflationen i perioden ved brug af forbrugerprisindekset viser det sig, at fjernvarmen fra Trustrup-Lyngby Varmeværk er 11,4% billigere i dag end i 1997, da vi startede, sagde formanden Ulrik Sinding blandt andet i sin beretning.
For at man fortsat kan have en stabil og sund økonomi i Trustrup-Lyngby Varmeværk, har bestyrelsen valgt at hæve den faste afgift fra 12 til 16 kr./m2 (20,00 kr. inklusiv moms).
Årets varmeproduktion var på 12.442 Mwh mod sidste år var det 12107 Mwh, så der er produceret 335 Mwh mere. Salget var på 8142 Mwh mod 7903 Mwh sidste år - det vil sige, at salget er steget med 239 Mwh i året.
Der er brugt ca. 4000 ton flis og 6912 liter olie til produktionen af varme. Nødgeneratoren har kørt 38 timer i året, og man er nu 425 forbrugere.
– Trustrup-Lyngby Varmeværks samarbejde med Trustrup Vandværk fungerer meget tilfredsstillende for begge parter. Varmeværkets kontor administrerer nu 867 forbrugere, fortalte Ulrik Sinding.
Bestyrelsen har i årets løb valgt at udvide forbrugerservicen med et Web-modul, så nu kan forbrugeren selv hente oplysninger omkring sit egen forbrug og installation m.v.
En landsdækkende undersøgelse viser, at kun 10% af forbrugerne bruger styringstabellen, som vi før sendte med ud. Derfor har bestyrelsen valgt, at forbrugeren selv skal tilkendegive, hvorvidt man ønsker at modtage styretabellen fremover.
– Værket har igen i år haft en stabil drift og under det planlagte revisionsstop viste det kun normal slitage på kedel og motorer. Bestyrelsen ser derfor igen i år fortrøstningsfuldt frem mod et nyt driftsår, afsluttede formanden sin beretning, som blev godkendt af generalforsamlingen.
I forlængelse af generalforsamlingen har Trustrup-Lyngby Varmeværk’s bestyrelse konstitueret sig med Ulrik Sinding som formand og Hans Søren Bonde som næstformand. Ny i bestyrelsen er Nina Gregersen som afløser Knud Erik Drejer Nielsen, som ikke ønskede genvalg til at fortsætte i bestyrelsen. De øvrige medlemmer i bestyrelsen er Palle Müller Hansen, Bo Hansson, Brian Steen og som Grenaa Kommunes repræsentant i bestyrelsen, Lars Jørgensen, Høbjerg.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam