Ebba Grethe Laursen fra Mørke skriver følgende i anledning af sin mors død for nylig:
Husmoder, fiskerkone ved Bønnerup Strand, Ebba Jensen (født Hansen), ud af den store fiskerslægt Skødt Hansen, familien fra Havet, er død, 84 år.
Ebba havde ni søskende, hvoraf tre døde som spæde, og en bror døde for nogle år siden. Hun passede sine små søskende og sit barndomshjem og sin gamle far, til han døde i en alder af 87 år.
Ebba var en stærk kvinde, som havde en enestående evne til at drage omsorg for mange mennesker omkring sig. Hendes dør stod altid åben for familie, venner, naboer, og ikke mindst fremmede fiskere, som kom til Bønnerup Havn, blev ofte budt med hjem til spisning.
Hun var et meget kærligt familiemenneske, og alle huslige gøremål foregik med sang og nynnen med på melodierne i radioen. Men hver dag klokken 9, 12, 15 og 18 blev radioen altid stillet om på fiskerbølger, for så sendte vores far en hilsen hjem.
Hun var stemmerens kone og var kendt vidt omkring, idet hun altid deltog i fars omfangsrige organisationsarbejde i Fiskeriforeningen og Danmarks Fiskeriforbund, hvor han lagde et kæmpe arbejde for at få gode forhold for landets fiskerierhverv.
Sammen fik de ni børn, 23 børnebørn og 22 oldebørn.
Ebba elskede at være i sit køkken og lave mad og bage og sylte, ja ugen inden hun kom på sygehuset, havde hun netop syltet 10 glas agurker, og fryseren er fyldt med kager og brød, som hun gerne gav os med hjem af, når vi kom på besøg. Hun strikkede sokker i mange år til os alle og brugte dem også som gave til venner og naboer. Mange går rundt i hendes stribede sokker, og hvor vil vi komme til at savne den gave, når dem vi har er slidt op, og vi fryser om tæerne.
Et lys i vort hjem blev slukket. En stemme, vi elskede, blev tavs. Vi skal ikke mere komme ind ad døren og høre dig gå og synge i dit elskede køkken. Der er nu en tom plads i vore hjerter, som aldrig kan blive fyldt op.
Du gav os et barndomshjem, som ikke findes magen til i hele verden. Du gav os din trofaste støtte og altid uselviske kærlighed. Vi sørger over din bortgang, og vi ærer dit liv. Vi elsker dig, mor, må Gud være med dig, til vi ses igen.
Hvad var det så, der gjorde mor så enestående? Var det hendes hjertevarme og gavmildhed? Var det hendes usædvanlige medmenneskelige og favnende personlighed? Var det hendes måde at behandle andre mennesker på? Det var dette og meget, meget mere, som var vores mor.
Æret være hendes minde!
Kilde: Skrevet af Ebba Grethe Laursen fra Mørke d. 4. oktober i Randers Amtsavis
rex