Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Oplev J-Lo og J-Fo for fuld udblæsning som svigermor og -datter i Grenaa Kino

Den amerikanske komedie »Svigermonster« med Jennifer Lopez og Jane Fonda i hovedrollerne, er én af de nye film på Grenaa Kino’s program i denne uge.Den smukke Charlotte »Charlie« Cantilini (Jennifer Lopez) har i årevis været på jagt efter den perfekte ægtemand - men uden held. Hun har næsten opgivet håbet om livet i tosomhed - lige indtil hun bogstavelig talt støder ind i manden Kevin.


Kevin er lige den fyr, som Charlotte altid har drømt om at møde - han er charmerende, kærlig, beleven og succesrig.
Charlotte og Kevin forelsker sig hovedkulds i hinanden, og Charlottes lykke synes fuldendt, da Kevin frier til hende - lige indtil hun møder sin kommende svigermor, Viola (Jane Fonda). I modsætning til Kevin viser Viola sig hurtigt at være Charlottes værste mareridt.
Viola er netop - meget mod sin vilje - blevet fyret fra sit job som nyhedsoplæser på en større tv-station. Da hun møder Charlotte, bliver hun bange for at miste sin elskede søn, Kevin, og hun beslutter derfor, at hun vil være verdens værste svigermor og forsøge at skræmme Charlotte væk - med alle midler. Sammen med sin husholderske, Ruby, lægger Viola alle mulige fælder for Charlotte i forsøget på at få hende til at løbe skrigende bort.
Men Charlotte giver ikke op så let. Hun har absolut ikke tænkt sig at opgive Kevin, så snart smider hun fløjlshandskerne og går i infight med den besidderiske Viola - og det går ikke stille af…
Jane Fonda og Jennifer Lopez ryger i totterne på hinanden i komedien »Svigermonster«, som kan opleves i Grenaa Kino i denne uge.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam