Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skulptur-indvielse i »Oasen« i Grenaa

Tirsdag i sidste uge inviterede bestyrelsen bag Kolonihaveforeningen Oasen, der er beliggende ved Kobrovej i Grenaa, til skulptur-indvielse. Der var tale om en granit-skulptur af Søby-kunstneren Steen Viberg Jensen, som kolonihaveforeningen nu har købt af ham. Pengene til dette formål har man tilvejebragt via indtægter ved diverse fællesarrangementer i den meget sociale og hyggelige kolonihaveforening.


Skulpturen hedder »Så lad dem dog«, og den har fundet sin permanente placering ved »Oasens« fælleshus, der hedder »Sverige«. Navnet henviser til, at det er bygget op omkring en gammel billetluge fra Sveriges-færgerne i Grenaa. Steen Viberg Jensen troede egentlig oprindeligt, at skulpturen var til ham selv, men en Oase-udflugt til Søby og omegn resulterede i et besøg hos den relativt nye lokale kunstner.
– Der forelskede vi os hovedkulds i granit-skulpturen. Den symboliserer alt det, som vi står for her i »Oasen«. Frihed, hyggeligt samvær og mod på at afprøve nye ideer og forslag. Deraf titlen »Så lad dem dog«, siger formanden Lis Andersen.
Hun understreger dog, at der ingenlunde er tale om noget, der kan tolkes som en laden-stå-til-holdning.
– Næh, nej - folk skal skam holde deres haver i pæn stand. Ellers kommer bestyrelsen efter dem. Men det er ikke noget problem, for vi har det rigtig godt med hinanden her i foreningen, siger formanden.
På billedet nederst ses hun sammen med kunstneren bag værket Steen Viberg Jensen (i midten) og kassereren i kolonihaveforeningen, Egon Pedersen. På billedet øverst ser man Pia Bertelsen og Trine Pedersen, der holder to af Steen Viberg Jensens malerier frem. Noget førstnævnte blev fristet til at købe af Steen Viberg i forbindelse med Søby-udflugten. Så han maler altså også billeder. Skal vi gætte på, at de nu har fundet deres plads på en væg i én af kolonihavehusene i »Oasen«.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam