Norddjurs Venstre og Dansk Folkeparti i Norddjurs Kommune har indgået et valgteknisk forbund til det kommende kommunalvalg den 15. november 2005.
Venstre og Dansk Folkeparti vil arbejde for, at den kommende Norddjurs Kommune får et borgerligt flertal og dermed sikre, at Venstres spidskandidat, Jens Peter Jellesen, bliver borgmester i den ny Norddjurs Kommune, siger formanden for Venstre Norddjurs, Kirsten Kristensen.
– Vi har indgået valgforbundet for at sikre, at ingen borgerlige stemmer går tabt. Det er vigtigt på valgaftenen, når resultatet skal gøres op, og det skal afgøres, hvor mange medlemmer hvert parti får i den ny Norddjurs Kommune. Netop ved at indgå valgforbund sikrer Venstre og Dansk Folkeparti, at vores stemmer tæller sammen, siger Bent Andersen fra Dansk Folkeparti.
– Ved ikke at indgå valgforbund, og stå som enligt part, kan man risikere, at partiet mangler ganske få stemmer i at få valgt et medlem til det nye byråd. Dette vil kunne undgås, hvis man er i valgforbund med andre partier, slutter Kirsten Kristensen.
Kilde: grenå bladet
charlotte