Tak til
 






  
05/05 2023

Liv i Forsamlingshusene (17)

Der er fuld fart på programmet med næsten daglige arrangementer, og i morgen bæres ”kulturstafetten” videre til Gjesing ude i Rougsø Kommune med musikalsk tema-aften med et velspillende jazz-orkester.

Musikalsk rundrejse i USA
Arrangementet foregår i Gjesinghus, der er den stedlige forsamlingsbygning. Der bliver budt til fortælle-musikcafé med basunisten Erik Lysholm fra Odense og hans kvartet, Hotel Evergreen. Som sagt vil han/de både fortælle og spille, og om aftenens emne hedder det følgende i programmet for ”Liv i Forsamlingshusene”:
”En stor del af jazzens repertoire handler om byer, gader og stater. Tænk blot på ”I Left my Heart in San Fransisco”, “New York, New York” og “Georgia on my Mind”. Inspireret af en rejse rundt i USA vil Erik Lysholm og hans jazz-kvartet Hotel Evergreen tage tilhøreren med rundt i staterne på en rejse i ord, billeder og musik og fortælle interessante historier om sangenes oprindelse, krydret med små anekdoter om ”The American Way of Life”.”

For at give læserne et indtryk af Hotel Evergreens musik citerer vi Erik Lysholms hjemmeside, hvor der bl.a. står:
”Hotel Evergreen spiller jazz og evergreens, defineret ud fra Duke Ellingtons ord: ”Der findes kun to slags musik – god og dårlig”. Og betegnelsen evergreens er forbeholdt de melodier, som har vist sig gennem årene at kunne bevare populariteten og dermed få status som stedsegrønne.
Orkesterets sanger og basunist Erik Lysholm er inkarneret Frank Sinatra-fan, og dét bærer repertoiret tydeligt præg af. Men ellers er det jazz med den klassiske rytmegruppe, bestående af bas, klaver og trommer. Stilen bevæger sig fra trad. jazz over swing til blues, og repertoiret varieres fra gang til gang, alt efter om der spilles for et ”lytte-publikum”, eller om dansegulvet bliver taget i brug.”
Besætningen i gruppen er: Erik Lysholm (sang & trombone), Gorm Rasmussen på klaver, Torben Benthien på bas og trommeslageren Tonni With Poulsen.

Det lyder, som om det kunne blive en rigtig spændende aften i Gjesing onsdag d. 28. september kl. 19.30.

Kilde: Skrevet af Rex

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam