EU og traktaten – hvad gør vi nu?Af Anne E. Jensen, Medlem af Europa-Parlamentet (V)
Når danskerne ikke længere skal til stemmeurnerne i slutningen af september, er der en god grund: Det er ikke længere sikkert, hvad vi skal stemme om. Forfatningstraktaten bliver ikke gennemført i nuværende form. Tiden er moden til eftertanke.
Frankrig og Holland sagde nej til forfatningstraktaten, og EU's ministerråd proklamerede efterfølgende et års tænkepause. Der er nu lagt op til en debat om, hvilken retning EU skal gå i fremtiden. Diskussionen er vigtig - for vigtig til at blive et spørgsmål om ja eller nej til mere union.
Man bør ikke kun tolke EU's nuværende krise som et tegn på grundlæggende utilfredshed med EU som projekt. Der er for mig at se også tale om uenighed om, hvad projektet skal indeholde. Det så vi ved afstemningen i Frankrig, hvor mange stemte nej, fordi de ønskede, at EU skulle gribe mere ind på det sociale område. Vi liberale er selvfølgelig imod en sådan udvikling og ønsker et slankere EU. Eksemplet viser dog, at tænkepausen på et år netop skal bruges til at debattere EU's politiske indhold.
Visse problemer i EU-samarbejdet kan imidlertid ikke løses uden ændringer i de gældende traktater. En mulig løsning på krisen kunne være, at man splittede forfatningstraktaten op i flere dele. De mere tekniske dele (del I) såsom nye regler for stemmeafgivning i ministerrådet, kan sagtens vedtages uden folkeafstemninger - der er ikke tale om suverænitetsafgivelse, og reglerne er nødvendige, hvis EU skal fungere med 25, 28 eller flere lande. Derimod kunne man efter debatten om EU's politiske indhold, omarbejde traktatens del III, som omhandler EU's politikområder. Efterfølgende kunne denne del sendes ud til folkeafstemning. Det ville gøre det nemmere for borgerne at vurdere, hvad afstemningen handler om.
Samarbejdet i EU er nødvendigt og indebærer enorme fordele for os alle (for eksempel fri bevægelighed for varer og personer i det indre marked). Det er derfor i alle europæeres interesse, at vi finder en god og effektiv løsning på den nuværende krise.
Kilde: grenå bladet
charlotte