Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djursland – til mere end bosætning!

I forbindelse med kommunesammenlægningerne har de siddende kommunalpolitikere være utrolig fokuserede på de nye kommuners muligheder for at få del i pendlerne.
Blandt andet provokeret heraf satte en gruppe medlemmer af SFs partiforeninger på Djursland sig sidste vinter ned og diskuterede en alternativ vision for Djursland. Resultatet blev et fælles visionsprogram for Djursland.


En af hovedhjørnestenene i SF’s vision er, at Djursland er til mere end bosætning og turisme. Det handler i høj grad om at tage udgangspunkt i de kvaliteter som ligger i landdistrikterne, både som udgangspunkt for bosætning og som udgangspunkt for erhverv.
SF sætter nu sit visionsprogram på spil i en offentlig paneldiskussion på Følle Landbocenter onsdag den 28. september kl. 19.00. I panelet deltager repræsentanter for Landboforeningen, Landbrugets Rådgivningscenter, Agro-industrien, Erhvervsafdelingen i Århus Amt, samt de grønne landbrug.
– Vi har bedt dem komme med deres bud på hvordan visionsprogrammet for Djursland kan forbedres. SFs visionsprogram bygger på, at bosætning og erhvervsudvikling hænger uløseligt sammen i en selvforstærkende udvikling, siger Mads Nikolajsen, spidskandidat for SF i Norddjurs Kommune.
SF’s visionsprogram lægger op til massivt at fremme ny erhvervsudvikling på basis af de ressourcer og kompetencer, som allerede findes i landbrugssektoren. Udfordringen er at skabe nye værdikæder via nye afgrøder, nye produkter, ny forarbejdningsindustri og nye landbrugsrelaterede erhverv på Djursland.
– I stedet for afvikling af Djursland vil SF med tankerne i visionsprogrammet gerne være med til at sætte gang i en udvikling. En udvikling, der i det lange løb er forudsætningen for også at kunne tiltrække aktive og levende pendlere til de to kommuner på Djursland, slutter Mads Nikolajsen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam