1. 2. behandling af budget 2006 og overslag for årene 2007, 2008 og 2009.
J.nr.: 00.01 S02 Init.: hjl
of-446.doc
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen har i møde den 8. september 2005 besluttet at oversende Økonomiudvalgets budgetforslag til 2. behandling.
Der foreligger til 2. behandlingen følgende ændringsforslag:
A. Tekniske ændringsforslag:
1. Kirkeministeriet har udmeldt det ordinære tilskud af fællesfonden til nedsættelse af den kirkelige ligning i Nørre Djurs Kommune i 2006. Der er bevilget et ordinært tilskud på 2.832.000 kr. Samtidig har ministeriet udmeldt kompensationsbeløb for anden lovgivnings provenuvirkning (beskæftigelsesfradraget) med et tilskudsbeløb på 106.983,61 kr. Samtidig har Provstiudvalget i møde den 2. september 2005 stadfæstet den kirkelige ligning for 2006. I forhold til de midlertidigt afsatte budgetbeløb er der samlet set tale om en merindtægt på 633.000 kr.
2. Socialministeriet har udmeldt tilskudsbeløb for 2006 som følge af videreførelsen af overgangsordningen i forbindelse med grundtakstmodellen. Som fast tilskud vil Nørre Djurs Kommune modtage 9.820.115 kr. og i det såkaldte 75.000 kr. tilskud vil der bli ve udbetalt 1.950.750 kr. I forhold til det midlertidigt afsatte budgetbeløb er der tale om en merindtægt på 2.144.000 kr.
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt fordeling af midler til koordinations- udvalg for 2006. Nørre Djurs Kommune vil modtage 224.072 kr. I forhold til det midlertidigt afsatte budgetbeløb er der tale om en merindtægt på 4.000 kr.
4. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt retningslinier for kommunerne om lånedispensationsadgang til visse engangsinvesteringer i forbindelse med kommunalreformen. I princippet kan der alene opnås adgang til låneoptagelse til datakonvertering og IT, og det er en indskrænkning i forhold til budgetforudsætningerne, hvor det var forudsat, at der kunne optages lån til alle sammenlægningsomkostningerne. Som følge heraf nedjusteres lånebeløbet, hvilket betyder en mindreindtægt på 1.700.000 kr. (der er ikke afsat ydelser på lånet, da det først forventes optaget november/december 2006).
5. Når budgetterne for 2006 er endelig vedtaget er det aftalt, at statusrapporten på økonomiområdet i Norddjurs Kommune skal revideres. Det er i den forbindelse aftalt, at hver kommune i overslagsåret 2007 skal indlægge beløb til efterløn for borgmester og udvalgsformænd. For Nørre Djurs Kommune indlægges der en merudgift på 357.000 kr.
6. En fornyet beregning af lønkontiene har vist, at der er afsat 400.000 kr. for lidt på Ørum Skole, 182.000 kr. for meget på dagplejen, 218.000 kr. for meget på Åparkens Børnehave samt 500.000 kr. for meget for det administrative personale på rådhuset. Nyberegningen betyder en mindreudgift på 500.000 kr.
7. Der er kommet endelige oplysninger om elevtallet på fri- og efterskoler pr. 5. september 2005, hvilket elevtal danner grundlag for kommunens betaling til staten og udbetaling af ugetilskud til elever på efterskoler i 2006. Det faktiske antal elever på friskoler bliver 210 (7 mindre end forudsat), i friskolers SFO 71 (8 flere end forudsat hvilket under eet betyder en netto mindreudgift på 159.000 kr.
Punkt A giver på nuværende tidspunkt under ét en netto mindreudgift for 2006 på 1.740.000 kr.
B. Forslag fra Socialudvalget:
Voldby Plejehjem tilføres en udvidelse af normeringen med 10 ugentlige timer svarende til en merudgift på 70.000 kr. Som følge af et mere plejekrævende klientel udvides vikarkontoen med 100.000 kr. Gennemføres ændringen vil det kræve en takstændring, som betyder en forventet merindtægt på 100.000 kr. på mellemkommunal betaling. Merudgiften udgør således netto 70.000 kr.
C. Forslag fra Socialdemokratiet:
Anlæg:
1. Bønnerup Børnehave ombygges til integreret institution: 725.000 kr.
Beløbet lånefinansieres.
2. Tag på Djurslandsskolen: 260.000 kr.
Beløbet lånefinansieres.
Drift:
3. 30 timer ugentligt tilføres ældreplejen: 200.000 kr.
Elever indgår herved ikke længere 100% i normeringen.
Beløbet finansierer reelt sig selv, da det hidtil har med-
virket til et overforbrug på vikarkontoen.
4. En halv medarbejder tilføres Stenvadcentret: 160.000 kr.
5. Renteudgifter vedrørende byggeri Bønnerup Børnehave: 18.000 kr.
Finansiering: Der kan anvises finansiering for 22.000 kr. fra Kulturudvalget, som er sparet mere end aftalt i Kommunalbestyrelsen. Derudover foreslås 156.000 kr. finansieret af de likvide aktiver.
D. Forslag fra Nørre Djurs Listen:
Drift:
1. Besparelsen på Blå Flag Station bortfalder: 150.000 kr.
Anlæg (der lånefinansieres):
2. Ombygning af Bønnerup Børnehave: 750.000 kr.
3. Renovering af Blå Stue i Bønnerup Børnehave: 130.000 kr.
Renovering af tag på Djurslandsskolen:
4. Rengøring og tætning: 260.000 kr.
5. Renovering af gavlbeklædninger og udhæng: 210.000 kr.
E. Finansiering:
Økonomiudvalgets endelige indstilling om den finansielle dækning af budgettet på baggrund af udvalgets stillingtagen til de indkomne ændringsforslag.
2. Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, juni 2005
J.nr.: 01.01 Init.: jac
ok-273.doc
Sagsfremstilling:
Fastsættelse af retningslinier for administrationen i forbindelse med realiseringen af nye sommerhusområder i kommunen.
Der er udarbejdet et koncept på strukturering af planlægning og sagsbehandling ved gennemførsel af nye sommerhusudstykninger ved Fjellerup Strand, Bønnerup Strand og Gjerrild Nordstrand, som det vedtagne landsplandirektiv åbner mulighed for.
Realisering af planerne er betinget af en række forhold, som dels er lodsejernes interesse- og ansvarsområde og dels de formelle planlægningsmæssige og andre offentlige forvaltnings- og serviceområder, som er kommunens ansvar.
For at sikre en rationel fremdrift i projekter for de nye sommerhusområder stiller kommunen krav til lodsejerne og / eller deres konsulenter / projektansvarlige om levering af den fornødne dokumentation for, at både planlægningsmæssige, økonomiske og juridiske forhold i et givet udstykningsområde er fuldstændig afklarede, inden den formelle lokalplanprocedure igangsættes.
Kommunaldirektøren indstiller, at den udarbejdede ”Administrative retningslinier vedr. nye sommerhusområder” godkendes som formel instruks for kommunens administration i relation til samarbejdet med de nye sommerhusområders interessenter m.v. samt, at lodsejerne indkaldes til møde på hotel Kattegat, Bønnerup Strand den 27. oktober 2005 kl. 19.00.
Koncept til ”Administrative retningslinier” beror i sagen.
3. Ansøgning fra Stenvad Vandværk I/S om kommunelån til vandforsyningsprojekt
J.nr.: 09.05 Ø52 Init.: jac
ok-274.doc
Sagsfremstilling:
Stenvad Vandværk planlægger at etablere en vandforsyningsledning i zone 2-område på Hovlinen på baggrund af akut vandmangel på ejendommen Hovlinen 14 og anmodning fra ejendommen Hovlinen 11 om at blive tilsluttet Stenvad Vandværk.
Ca. 20 ejendomme i området må antages indenfor en kortere årrække at være potentielle fremtidige forbrugere under Stenvad Vandværk, da drikkevandsforsyningen i området er stærkt nitratbelastet.
Projektet er kalkuleret til ca. 290.000,- kr. ekskl. moms.
Vandværkets lånebehov med foreløbig 2 aftalte tilslutninger er maks. 200.000,- kr., og lånebeløbet vil blive reduceret forholdsvis ved aftale med flere ejendomme i forbindelse med projektets gennemførelse.
I sagen beror låneansøgning, oversigtskort kalkulation samt vandværkets regnskab 2004.
Teknisk chef indstiller, at der meddeles tilsagn om et kommunelån på maks. 200.000,- kr. med en tilbagebetalingstid på 10 år, men at det endelige lånebeløb først aftales, når der foreligger en opgørelse af projektets samlede økonomi.
Økonomichefen anbefaler indstillingen med den tilføjelse, at der til formålet gives en tillægsbevilling for 2005 på 200.000 kr. til funktion 8.20 Pantebreve, der - som ved tilsvarende ansøgninger - finansieres af de likvide aktiver (eventuel difference i forhold til det eksakte regnskabstal for opgaven, reguleres ved budgetopfølgning).
4. Beretning for produktionsåret 2004/2005
J.nr.: 25.25.04K07 Init.: pj
ok-276.doc
Sagsfremstilling:
Skatteafdelingen fremsender ”Beretning for produktionsåret 2004/2005”.
Beretningen er en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for ligningsplanperioden 1. juli 2004 – 30. juni 2005.
Beretningen skal fremsendes til ToldSkat Østjylland senest den 15. oktober 2005.
Skatteinspektøren indstiller, at beretningen godkendes med henblik på fremsendelse til ToldSkat Østjylland.
Beretningen er den sidste fra Skatteafdelingen, idet de kommunale skattemyndigheder fusionerer med de statslige told- og skattemyndigheder pr. 1. november 2005. Skatteafdelingen vil i den anledning gerne sige et stort TAK til kommunalbestyrelsen for et godt samarbejde igennem årene.
5. Betaling for merarbejde i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen
J.nr.: 81.15.16P27 Init.: sb
ok-275.doc
Sagsfremstilling:
I modsætning til mange andre kommuner har vi i Norddjurs valgt ikke at ansætte personale i forbindelse med kommunesammenlægningen. Det er ligeledes yderst minimalt, hvor megen ekstern konsulentbistand der er brugt i forbindelse med sammenlægningen.
Etablering af Norddjurs Kommune har derfor medført en ekstraordinært stor arbejdsbelastning. Den ekstraordinære indsats ligger langt ud over, hvad de pågældende skal tåle/yde for den givne aflønning. I den administrative styregruppe er der lavet en fælles model for honorering af merarbejdet.
Kommunaldirektøren ønsker at honorere den ekstraordinære indsats hos de pågældende medarbejdere i 2005 og 2006. Udgiften hertil i 2005 – 150.000 kr. finansieres af den eksisterende lønpulje. I 2006 foreslås indarbejdet 150.000 kr. i budgettet til honorering af den ekstraordinære indsats.
Aflønningen af kommunaldirektører er centralt fastsat. Der er således ikke som udgangspunkt hjemmel til at honorere en ekstraordinær indsats fra kommunaldirektørens side.
Som følge af strukturreformen har Kommunernes Lønningsnævn dog godkendt, at der kan udbetales et samlet engangsvederlag på 75.000 kr. til kommunaldirektøren og op til 150.000 kr. til den kommunaldirektør, som udpeges til at koordinere arbejdet med sammenlægningen. Beløbet dækker perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2006. Beløbet ydes på grundlag af en konkret bedømmelse af kommunaldirektørens ekstraopgaver og store arbejdsbelastning i forbindelse med strukturreformen.
Borgmesteren foreslår, at kommunaldirektøren ydes et engangsvederlag i 2005 på 100.000 kr., som dækker kommunaldirektørens ekstraarbejde i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2006.
De 250.000 kr. i 2005 finansieres af den eksisterende lønpulje.
Det indstilles:
• At der i budgettet for 2006 indregnes 150.000 kr. til finansiering af honorering af en ekstraordinær indsats i forbindelse med strukturreformen. Beløbet er indarbejdet i økonomiudvalgtes budgetforslag.
• At kommunaldirektøren ydes et engangsvederlag i 2005 på 100.000 kr. finansieret af den eksisterende lønpulje.
6. Mere frit valg inden for og over kommunegrænser
J.nr.: 17.20.17 Init.: kmk
bk-017.doc
Sagsfremstilling:
Folketinget har vedtaget Lov nr. 335 af 18. maj 2005 om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser.
Lovforslaget, der træder i kraft 1. august 2005, indebærer en udvidelse af forældrenes ret til at vælge folkeskole for deres barn.
Frit valg ordningen er obligatorisk for kommunerne, og retten til valg af skole udvides til også at omfatte valg af skole i anden kommune end bopælskommunen.
Ud over retten til frit skolevalg opretholdes forældrenes ubetingede ret til barnets optagelse i distriktsskolen og den eksisterende ret til at forblive i en bestemt skole ved flytning inden for kommunen eller til en anden kommune.
Søger flere optagelse i en skole end der er plads til - ud fra den kapacitet kommunalbestyrelsen har fastsat for den enkelte skole - sker optagelse ud fra retningslinier, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Retningslinierne skal bygge på objektive kriterier, f.eks. afstands- og søskendekriterier.
Det er ved udmøntning af loven muligt for kommunen at tage forbehold for merudgifter . Det kan være merudgifter som følge af at der ved merindskrivning skal oprettes en ny klasse.
Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen, får eleven ret til at blive optaget i en skolefritidsordning på den valgte skole, hvis der er plads på det givne tidspunkt.
Undervisningsministeriet har fastsat regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af retten til at vælge folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen.
Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune, får valget den betydning, at bopælskommunen ikke er forpligtet til at yde fri befordring.
Objektive kritierier for optagelse af elever i en anden skole end distriktsskolen - både inden for kommunen og over kommunegrænser - er drøftet og koordineret med forvaltningerne i den kommende Norddjurs Kommune.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier:
• Kommunens børn går forud for andre kommuners børn, således at der ikke optages børn fra andre kommuner, når klassetallet er 25.
• Søskende har fortrinsret
• Nærmestboende optages først.
Det forventes, at der vil være tale om udgifts-/indtægtsneutralitet i de mellemkommunale betalinger.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. september 2005
Fraværende: Torben Lund
Anbefales.
7. Eventuelt
J.nr.: Init.: sb
ok-277.doc
Sagsfremstilling:
Kilde: Nørredjurs kommune
jimmi