Vintergang det nye navn for en aktivitet for alle, der har tid og lyst til at møde naturen uanset vejret. Og det er Grenaa Naturskole, der står bag dette nye tiltag.
Navnet hentyder til, at det er meningen, at man går ture alle tirsdage formiddage vinteren igennem. Men det forhindrer ikke naturskolen i at starte allerede straks med de skønne efterårsfarver.
Turene er gratis for alle og foregår i et almindeligt ikke-forceret tempo, så alle kan være med. Efter endt tur byder naturskolen på en kop kaffe.
Ingen tilmelding, ingen mødepligt og ingen betaling. Nemmere og mere frit kan det vist ikke være.
– Formålet er dels at vise vores flotte natur året rundt, men også en sundhedsvinkel, hvor vi alle har brug for at holde formen lidt ved lige - og gerne i hyggeligt samvær, siger naturskoleleder Kai Hansen.
Hele sommeren igennem har der været tilsvarende ture under et andet navn, men det er slut nu, da ugedagen ikke passer ind i programmet.
Kilde: grenå bladet
charlotte