Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der er saftsuseme travlt på FOF’s kontor!

Der er sandt at sige travlhed på FOF’s kontor. Telefonerne kimer og det strømmer ind med tilmeldinger til vore 364 forskellige tilbud i vore 7 kommuner på Djursland.
Og hvad er det så folk vil her på Djursland. Jo - her som i resten af landet - så trækker det virkelig fulde huse til mange af vore yoga-hold, men også fysio-pilates-holdene er fyldt godt op. Enkelte meget specielle kreative hold blev ligeledes hurtigt fyldt op. Det drejer sig om et glastur i Kolding, Marmorering i Ebeltoft, Ikonmaleri i Glesborg og også Kalligrafi i Ebeltoft er fyldt op. Der er på en måned taget imod godt 1800 tilmeldinger, udsolgt på en operatur til Holmen torsdag 15. september samt solgt 26 kulturrejser til Syd-England. Tju-hej hvor det går. Så hvis nogen ringer forgæves, så er det altså fordi vi har travlt og taler i telefonen, så venligst indtal en besked, så ringer vi Jer op hurtigst muligt.


Det er let at finde rundt i FOF’s katalog, som denne gang er inddelt i fag og ikke i kommuner. Det har gjort, at folk bliver mere mobile, og tager for eksempel spansk-kurset i Rønde frem for Grenaa - skønt man bor i Grenaa, men ugedagen passer bedre på Røndeholdet! OG OMVENDT. Lige nu har vi travlt med at gøre klar til alle de kurser der starter de næste par uger, og der er stadig plads til flere på nogle af holdene.
Allerede i denne uge starter »I form efter fødslen« og »I form til fødslen« op i Grenaa, og ligeledes starter Efterfødselstræning i Ørsted i denne uge, som et helt nyt tilbud der. Der er stadig plads til flere på disse hold. Også »Musik og bevægelse for hele familien« og Baby-rytmik i Grenaa har plads til flere.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam