... ja, jeg synes jo også et jubilæum/en fødselsdag er værd at fejre. Derfor har jeg lavet vedh. 2 tekster, som gerne må bruges - og sættes i musik: Den ene er en slags folkesang og den anden en populær popsang, som det fremgår.
Jeg har tidli. forsøgt at sende disse pr. mail; men jeg tror ikke de er kommet frem, da jeg intet har hørt derovre fra. Normalt bekræfter man jo modtagelsen. Så derfor dette nye forsøg!
Håber I kan lide dem.
Mange venlige hilsner
Kurt Bønnerup
Sangværkstedet
Valhøjs Alle´100 B
2610 Rødovre
Historien om Kalø
1.
Kalø-vigens smukke blågrå bølger
ruller rundt om Kalø-øens strand;
og hver dag så er det, at vi følger
synet af den gamle borg fra land!
2.
Kalø Slot og Borg var kongens styrke:
Erik Menved var det første navn!
Han forstod, hvordan man skulle dyrke
magt, kontrol i hver en Vigens havn!
3.
Men Kong Erik havde ingen penge,
og han satte Kalø Len i pant!
Dog holstenerne de ku’ selv trænge
til lidt mønt! – Det er historisk sandt!
4.
Det kom oss’ Kong Valdemar for øre:
Atterdag indløste Kalø Len!
Siden er det så, vi får at høre,
Århus-bispen han var ikke sen!
5.
Men Margrethe, denne kloge kvinde,
hun betalte Århus-bispen ud!
Kalø Len og Borg var nu at finde
hos de lensmænd, der var kong’lig’ bud!
6.
Anden Christian kasted’ svenske fanger
i det skumle Kalø-fængselshul!
Gustav Vasa flygted’ uden anger
en septemberaften sort som kul!
7.
Vejlby-præsten – Blichers Quist – Hr. Søren,
var på Kalø til sin sidste dag,
hvor vi ved hans hals, at den fik snøren;
skønt det var en justitsmordisk sag!
8.
Ulrik Gyldenløve fik af kronen
Kalø-borgen, og så var det slut!
Denne herre var ret skrap i tonen:
Nedbrød Kalø – pludselig, akut!
9.
Borgens murværk gik nu til Charlotte,
som sku’ ha’ sin københavnske borg!
Kalø hør’ ikk’ mer’ til landets slotte;
men ruinen står her med sin sorg!
10.
Kalø-vigens smukke gråblå vande
vidner om historiens vingesus!
Os der ser det må naturligt sande:
Kalø var et stort og magtfuldt hus!
Tekst: Kurt Bønnerup,
www.sangvaerkstedet.dk
Melodi:
Det er så vældig kønt det
1)
Det er så vældig kønt det,
det sted der hedder Rønde
med bakke, dal ved Kalø Vig;
og det er skønt at kunne sig’,
at det er Røndes dag hver dag,
med gamle minder på sin bag!
En by med gang i – mark og skov
og Syddjurs centrum – fest og sjov!
Omkvæd:
Det er så vældig kønt det,
det sted der hedder Rønde!
Du er velkommen, når du vil,
for Rønde si’r : Walkommen til!
:/På Djurslands-jysk med Mols-accent:
Walkommen her – endnu en gang! /:
2)
Det er så vældig kønt det,
det sted der hedder Rønde,
som oss’ er kendt for godt og kort
at være Djurslands indgangsport!
Her knejser Bregnet Kirkes tårn,
som ses langt væk fra tidlig mor’n!
Og Molses runde bjerge er
i horisontens smukke skær!
Omkvæd
3)
Det er så vældig kønt det,
det sted der hedder Rønde!
Du sku’ kom og prøve selv
at mindes kroen som hotel
ved Grenå-Århus landevej!
Kom, hils på Rønde – og sig ”hej”!
En landsby bys idyl-værdi
med travlhed, ro og hygge i!
Omkvæd
Omkvæd …
Tekst: Kurt Bønnerup –
Historien om Kalø
1.
Kalø-vigens smukke blågrå bølger
ruller rundt om Kalø-øens strand;
og hver dag så er det, at vi følger
synet af den gamle borg fra land!
2.
Kalø Slot og Borg var kongens styrke:
Erik Menved var det første navn!
Han forstod, hvordan man skulle dyrke
magt, kontrol i hver en Vigens havn!
3.
Men Kong Erik havde ingen penge,
og han satte Kalø Len i pant!
Dog holstenerne de ku’ selv trænge
til lidt mønt! – Det er historisk sandt!
4.
Det kom oss’ Kong Valdemar for øre:
Atterdag indløste Kalø Len!
Siden er det så, vi får at høre,
Århus-bispen han var ikke sen!
5.
Men Margrethe, denne kloge kvinde,
hun betalte Århus-bispen ud!
Kalø Len og Borg var nu at finde
hos de lensmænd, der var kong’lig’ bud!
6.
Anden Christian kasted’ svenske fanger
i det skumle Kalø-fængselshul!
Gustav Vasa flygted’ uden anger
en septemberaften sort som kul!
7.
Vejlby-præsten – Blichers Quist – Hr. Søren,
var på Kalø til sin sidste dag,
hvor vi ved hans hals, at den fik snøren;
skønt det var en justitsmordisk sag!
8.
Ulrik Gyldenløve fik af kronen
Kalø-borgen, og så var det slut!
Denne herre var ret skrap i tonen:
Nedbrød Kalø – pludselig, akut!
9.
Borgens murværk gik nu til Charlotte,
som sku’ ha’ sin københavnske borg!
Kalø hør’ ikk’ mer’ til landets slotte;
men ruinen står her med sin sorg!
10.
Kalø-vigens smukke gråblå vande
vidner om historiens vingesus!
Os der ser det må naturligt sande:
Kalø var et stort og magtfuldt hus!
Tekst: Kurt Bønnerup,
www.sangvaerkstedet.dk
Melodi:
Melodi:
Kilde: Kurt Bønnerup [kurtboennerup@hotmail.com]
jimmi