Tak til
 






  
05/05 2023

Nørre Djurs besøgte Litauen!

I august måned har en delegation på 6 politikere og embedsfolk fra Nørre Djurs Kommune været på besøg i kommunens litauiske venskabsby, Vilkaviskis. Det fortælles der om i det spritnye nyhedsbrev fra kommunen:

Lidt om Vilkaviskis
Det er en kommune på 52.000 indbyggere med stigende indtægtsgrundlag og stigende vækst. Skoler og børnehaver er inde i et renoveringspro¬gram, og infrastrukturen bliver prioriteret højt. Indtil nu har der været en beskeden turisme, men erhvervet er inde i en kraftig udvikling. Vilkaviskis ligger i et naturskønt område og har en af de smukkeste søer i Litauen.

Repræsentanter fra Vilkaviskis (politikere og for¬valtning) lagde meget vægt på at udtrykke glæde over venskabsbysamarbejdet, og fremhævede skoleudvekslingsprogrammerne og ungdoms¬kommuneprojektet og udtrykte vilje til at udvikle venskabsbysamarbejdet, også i den større Nord¬djurs Kommune.

Man aftalte, at der skulle arbejdes med disse kon¬krete tiltag:

Skoleudveksling
Der var enighed om, at der skal iværksættes et skoleudvekslingsprogram for eleverne i 8. og 9. klassetrin. Fra Vilkaviskis er der en gruppe unge lærere, der er interesseret, og der blev fundet kontaktpersoner til at arbejde med det første ud¬vekslingsbesøg.

Ungdomscamp
Der har gennem 3 år været arrangeret ung¬domscamp for 3 nationer. Litauen, Tjekkiet og Danmark. Næste års projekt vil bestå af unge fra 4 nationer, idet også Letland indgår i samarbejdet. Campen i 2006 arrangeres af Letland og Litauen i fællesskab og bygges op under emnet: ”Jeg og min familie”.

Præsentation af musik og folklore fra Vilka¬viskis
Nørre Djurs Kommune forsøger at arrangere en event med folkemusikgruppen Vingis. Der skal findes en begivenhed, så besøget kan kædes sammen med noget, der i forvejen skal finde sted i Nørre Djurs Kommune – f.eks. indvielse af det nye bibliotek i Ørum.

Grandprix for unge
Med udgangspunkt fra Ungdomscentret i Vilka¬viskis og ungdomsskolen i Ørum afholdes der en kopi af det Internationale Melodi Grandprix.

Socialområdet
Nørre Djurs Kommune informerede om, hvordan opgaven med hjemmeplejen løses – blandt andet med frit valg ordningen. Nørre Djurs Kommune har tilbudt at modtage en mindre delegation fra Vilkaviskis, som med egne øje kan se og høre om den danske model.

Herudover blev initiativer på turistområdet drøftet, og Vilkaviskis’ turist- og erhvervschef vil stille sig til rådighed for yderligere hjælp og information – også i forhold til eventuelle investorer fra Dan¬mark.

Kilde: Skrevet af forvaltningsdirektør Finn Byrialsen i Nyhedsbrev nr. 8 fra Nørre Djurs Kommune d. 12.

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam