Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fiskere efteruddannes til den blå turisme

De mange fiskere, som af den ene eller anden grund forlader erhvervet, får nu et tilbud om efteruddannelse, som kan give muligheder i den blå turisme.


Vi har bygget et tilbud op, så fiskere kan komme videre i en anden verden end fiskeriet, men samtidig bruge den viden de har om fisk, havet,
kysten, sejlads med videre, oplyser lederen af Grenaa Fiskeriskole, Johnny Lodberg.
Den nye efteruddannelses-mulighed omfatter en uges introduktions- og afklaringskursus, hvor mulighederne for et karriereskift fremlægges. Derefter følger et fem-ugers kursus med direkte sigte på at give fiskerne en mulighed for havguide i den blå turisme.
Uddannelseschef på Grenaa Tekniske Skole, som Grenaa Fiskeriskole er en del af, Niels Ole Svit:
– Vi vil gribe fat i fiskerne ud fra det de kan, og som de beskæftiger sig med. De kan ofte ting, som kan bruges i andre forløb, og vil med kursus-tilbuddet give en kobling til det forholdsvis nye turist-område - den blå turisme - hvor turisten kan få en oplevelse, som er tilpasset den enkelte. Det er ikke noget med at tage på lystfiskerture på havet, men en havguide skal kunne formidle sin viden om havet, fauna, flora, kystlinier og skal kunne fortælle om gode fangstpladser - gerne suppleret med spændende oplevelseshistorier, siger Niels Ole Svit, og fortsætter:
– Djursland er særdeles velegnet til den blå oplevelsesturisme med de mange forskellig-artede kyststrækninger og Kattegat, hvor mulighederne er mangfoldige - både til korte og længere ture. Grenaa
Fiskeriskole inviterer i første omgang til et introduktions- og afklaringskursus i uge 43, hvor det er meningen, at ikke alene fiskeren, men også ægtefællen kan komme med - for at finde ud af om det er noget, som man vil satse på. Kursus-ugen er for alle nuværende og ledige/forhenværende fiskere, der her får en mulighed for en personlig fremtidsplanlægning. I ugerne 46-50 er det så muligt at gå dybere ind i projektet, hvor fiskerne blandt andet skal lære at formidle deres viden og servicere de kommende kunder. Samtidig orienteres om muligheder for at skabe egen virksomhed og danne netværk, finde nye samarbejdspartnere og kunder. Økonomi og finansiering er også med på kursusplanen.
– Mange af de, som kan være interesseret i denne efteruddannelse, vil nok gerne forsætte som selvstændige. Vi vil give nogle bud på, hvordan det kan skrues sammen - blandt andet om, hvordan man muligvis kan få en gældsplaget kutter aktiveret. Alle, som gennemfører de fem ugers kursus, vil have en forretningsplan med når de tager hjem, siger Niels Ole Svit, og fortsætter:
– Vi forsøger med dette efteruddannelsestilbud at få noget positiv snak ind i fiskerierhvervet. Der er muligheder for fiskerne i dag - også selv om man nu ikke har havdage. Den viden og erfaring, der er i faget, kan bruges i andre sammenhænge - blandt andet i at give oplevelser om havet videre, slutter han.
Efteruddannelsen finansieres blandt andet via arbejdsmarkedsuddannelserne. Kursisterne vil komme til at bo tæt ved Grenaa Fiskeriskole, som ligger direkte på Grenaa Havn.
Fiskerierhvervet er trængt, og det har fået Grenaa Fiskeriskole til at strikke et efteruddannelsestilbud sammen, der sigter mod at give nuværende såvel som forhenværende fiskere kompetencer indenfor den blå oplevelses-turisme.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam