Efter week-endens tretrins-raket med kulturarrangementer i Fausing, Balle og Voldby går turen i aften til det skønne Mols, hvor der er spændende lokalhistorie på programmet.
Læs mere hér
 Pauline Asingh
|
I nærheden af Vrinners ligger Grønfeld, og det er det stedlige forsamlingshus, der lægger hus til aftenens arrangement. Og det er den lille by og dens omegn, som er emnet for et foredrag, der helt garanteret bliver spændende at opleve.
Det er nemlig en dame med stor viden, der leverer det. Pauline Asingh er cand. phil. i nordisk forhistorie og har tidligere været inspektør på Moesgård Museum. Nu har hun sin daglige gang på Mols, idet hun er forholdsvis nyudnævnt direktør for Glasmuseet i Ebeltoft. Derfor er hun et oplagt bud på en foredragsholder, der kan sætte Grønfeld og omegn i både fortidigt og nutidigt perspektiv.
Det hele bliver garneret af fællessang med akkompagnement samt ikke at forglemme kaffe og kage – det hele til den sædvanlige pris, 60 kroner.
Kilde: Skrevet af Rex
rex