Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Åparkens Børnehave i Ørum fik besøg af Sparekassen Kronjyllands elgsdyr Grønse

Børnene i Åparkens Børnehave i Ørum gjorde store øjne onsdag formiddag i sidste uge. Her fik de små poder nemlig besøg af Sparekassen Kronjyllands helt eget elgsyr Grønse, der var et stort hit hos børnene - men som også var en lille smule farlig...!


Grønse ankom til børnehaven sammen med sparekassens filialdirektør i Grenaa, Hugo Nybo Andersen. Med sig havde de en stor og festlig kage samt en check på 5.000 kroner, som børnehaven skal bruge til trykning af egne sangbøger.
Børnehavens leder, Christina Chantelou, kan fortælle, at man i forbindelse med udarbejdelse af børnehavens pædagogiske læreplaner har besluttet at sætte fokus på sprog-indlæringen via flittig brug af sangtekster/rim og remser. I så henseende laver børnehaven eksempelvis en ny ugens sang hver uge. Denne nye sang afsynges hver mandag - efterfulgt af børnehavens egen sang.
– Herfra opstod idéen med at få trykt vores helt egen sangbog, som børnene også kan bruge i farvelægnings-øjemed og til at kigge på bogstaver i. Men en sådan trykning er jo ikke gratis, så vi søgte om midler til formålet hos Sparekassen Kronjyllands fond - og fik positivt svar tilbage. Så nu har vi råd til at få trykt 200 eksemplarer af vores egen sangbog, og det er vi naturligvis utroligt glade for, siger Christina Chantelou.
Børnene var også glade - både for sangbøgerne, den lækre kage og sidst men ikke mindst Grønse, som var et meget spændende/farligt indslag denne onsdag formiddag i Åparkens Børnehave i Ørum.
Åparkens Børnehave i Ørum fik i sidste uge besøg af Sparekassen Kronjyllands elgsdyr Grønse, som var et stort hit blandt børnene.
Sparekassen Kronjylland sørgede også for en festlig kage i Åparkens Børnehave i Ørum.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam