Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Byrådet støtter flytningen af fiskerimuséet fra Djurslands Museum til Kattegatcentret

Grenaa Byråd besluttede på et byrådsmøde tirsdag i sidste uge at støtte flytningen af Dansk Fiskerimuseum fra Djurslands Museum til Kattegatcentret med et årligt driftstilskud på 180.000 kroner. Århus Amt har valgt at støtte projektet med et tilsvarende årligt beløb.

Intentionen er, at fiskerimuséet på sigt skal indgå i projektet »Havets Hus«. En idé som Kattegatcentret har lanceret som et regionalt udviklingsprojekt. Djurslands Museum/Dansk Fiskerimuseum deltager i idéudviklingen omkring dette »Havets Hus«, der skal skabe synergi mellem organisationer med maritime arbejdsfelter indenfor forskning, erhvervsudvikling, formidling og oplevelser. »Havets Hus« skal med sin vægt på videns- og oplevelseserhverv være med til at give Grenaa en fremtid - og i den forbindelse har det jo været indlysende at tænke Dansk Fiskerimuseum ind i projektet. På formidlingsområdet vil muséet blandt andet komme til at samarbejde med Kattegatcentrets skoletjeneste.
Dansk Fiskerimuseum er et af Danmarks ældste erhvervsmuseer. Museet er stiftet af Dansk Fiskeriforening i forbindelse med Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888 (ligesom Dansk Landbrugsmuseum ved Gl. Estrup). Museet er siden 1981 blevet drevet under Djurslands Museum. Samlingen er overdraget til museet af Dansk Fiskeriforening. Der har de senere år ikke været økonomisk grundlag for en fast fuldtids-museumsinspektør til fiskerimuseums-området, og ingen har været ansat. Siden den 15. marts i år har der igen været tilknyttet en inspektør til denne del af museet, men indenfor de begrænsede rammer, som midlerne rækker til. Det lever således en lidt hensygnende tilværelse på museet, samtidig med at det rent pladsmæssigt blokerer for, at muséet kan lave udstillingsmæssige udvidelser. At placere det i en maritim sammenhæng ved Grenaa’s havneområde - tæt ved fiskerihavnen - er således en oplagt idé, som nu er på vej til at blive realiseret. Første synlige projekt efter udflytningen bliver en modelskibs-udstilling, der planlægges her i efteråret 2005 og opsættes og åbnes i 2006. I perioden maj-december 2006 planlægges nye permanente/særudstillinger og aktiviteter i øvrigt i 2007. Dette arbejde sigter mod pilotprojektets endelige, fremtidige og permanente placering i et »Havets Hus« fra den 1. januar 2007.
Formanden for Voksen- og Fritidsudvalget, Erik Hoberg, havde kun godt at sige om flytningen af fiskerimuseet til havnen.
– Det er en logisk og oplagt placering, som samtidig skaber rum og plads til Djurslands Museum i retning af at skabe nogle større udstillinger, der kan trække nogle flere gæster til museet. At fiskerimuseet med tiden bliver en del af et »Havets Hus« - et nyt knudepunkt i Danmark for maritim forskning og formidling - gør ikke projektet mindre spændende. Det vi siger ja til i dag er 1. trin i denne meget spændende proces. Samtidig kan vi også glæde os over, at amtet - som én af de sidste krampetrækninger - har valgt at støtte projektet med noget økonomi, sagde Erik Hoberg, hvorefter et enigt byråd vedtog at støtte med det nævnte driftstilskud, der først og fremmest skal bruges til at lønne en museumsinspektør.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam