Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Kommunen accepterer jo udskænkning af alkohol til mindreårige på sidste skoledag

Jeg er bestemt ikke medlem af Blå Kors, men jeg kan ikke lade være med at grine lidt i det skæg, som jeg ikke har, når jeg læser, at man på Grenaa’s beværtninger ikke skænker spiritus til mindreårige. Og der må jo nok også være andre, der sidder og tænker; »Det passer da ikke«. Om ikke andre dem, der har haft børn, der er gået ud af 9. klasse. De ved jo alle udemærket godt, at der ihvertfald bliver solgt øl og breezere i kulturhuset til aftenfesten på den sidste skoledag. Om det så er en privat fest - eller hvad man nu efterfølgende vil kalde det - er for mig at se egentlig ligegyldigt. Det er noget der foregår med kommunal viden. Sedlerne bliver delt ud på kommunernes folkeskoler.

Borgmesteren ved det, lederen i kulturhuset ved det, hende der satte sit navn på sedlerne (ansat ved kommunen) - så vidt jeg husker at jeg læste, inden jeg sendte brevet videre til Bent Andersen og derefter aldrig »hørte noget«. En lidt for varm kartoffel måske?? Desværre er det jo nok sådan, at alle vi forældre sidder i den situation, at vi ikke vil ødelægge det for vores poder, og at de ikke vil have, at vi siger noget. Så derfor blander vi os udenom, så lige netop vores barn ikke bliver drillet.
Nu er der sikkert nogen, der vil sige, at det var under opsyn af forældre; hvad det jo også var, men jeg mener stadig, at kultuturhuset er en beværtning, som afholder selskaber, koncerter m. m. med en spiritusbevilling, som man kan miste, hvis man sælger spiritus til mindreårige, eller hvad? Og hvem har bevillingen? Grenaa Kommune måske?
Jeg har også en søn, der går ud af 9. klasse til næste år, og jeg er da spændt på, om der igen er fest i Kulturhuset Pavillonen til restaurantpriser til den tid.

Med venlig hilsen
Annette Veie Bast
Ã…lsrodevej 65
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam