Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dansens Dag – inspiration og information på lørdag

Dans er meget oppe i tiden, og er ikke mindst blevet kraftigt eksponeret i fjernsynsprogrammet »Vild med dans«. Det har inspireret det lokale dansemiljø til at gå sammen om at præsentere de mange muligheder, der er lokalt.
De lokale foreninger kan tilbyde en lang række af aktiviteter i mange forskellige danseformer. Der er den traditionelle folkedans spændende fra børn/unge til ældrefolkedansere, squaredance og den meget populære linedance.


Det betyder, at der er et godt tilbud til alle aldre og temperamenter lige ved døren i Grenaa. Tilbuddet spænder fra 3 års alderen op til de ældste folkedansere, som er oppe i firserne. Man kan komme alene eller sammen med en partner eller en god dansemakker og finde ligesindede på ens egen alder.
Der er endda et tilbud om at dyrke sammenspil, idet Spillemandslauget med ca. 60 medlemmer har et bredt og varieret tilbud til interesserede. Det er oven i købet levende musik, som bruges af levende mennesker og dermed er rammen om meget fællesskab og gode fællesoplevelser.
– Alt dette har vi samlet på en gang til Dansens Dag lørdag den 3. september i Kulturhuset Pavillonen. Her vil hele huset syde af aktiviteter og der er lavet værksteder, hvor de forskellige danseformer præsenteres. På de forskellige værksteder kan man hente inspiration og få prøvet dans i mange afskygninger. Eftermiddagen er opdelt, så de forskellige værksteder varer ca. 1/2 time, og man kan derfor få et godt indblik i meget forskelligt dans, siger John Eliasen fra Spillemandslauget Djursland-Mols.
Tingene pakkes ind i velklingende spillemandsmusik, og for at vise spændvidden vil eftermiddagen også byde på en opvisning i orientalsk mavedans.
Forhallen er bygget op med informationsstande med materiale om de forskellige danseformer og foreninger. Her vises et godt billede af hverdagen i foreningerne og det helt specielle, at man kan lave aktiviteter sammen uden kønsopdeling og på tværs af alder.
Det er tanken at følge denne massive dansedag op med forskellige aktiviteter i foreningerne og åbent hus på et tidspunkt i løbet af sæsonen.
– Det er flot at have så godt og bredt et tilbud og ærgerligt at så få bruger det. Vi håber derfor på god søgning både til Dansens Dag og til den kommende sæson i de forskellige foreninger, slutter John Eliasen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam