Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Åben dagsorden - Økonomiudvalgets møde den 30.8.2005

1. 1. behandling af budgetforslag 2006 og overslag for årene 2007 – 2008

J.nr.: 00.01 S02 Init.: hjl
of-445.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger forslag til budget for 2006 samt overslag for årene 2007, 2008 og 2009.

I forslaget for 2006 er der bl.a. indbygget de forudsætninger, at beskatningsprocenten fastholdes uændret på 21,9, at grundskyldspromillen fastholdes uændret på 24 og at kirkeskatteprocenten fastholdes uændret på 1,25.

Tillige er den forudsætning indbygget, at kommunen anvender Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilbud om statsgaranteret udskrivningsgrundlag (udskrivningsgrundlag for indkomstskat 2006, provenue af ejendomsværdiskat og kirkeskat), frem for at foretage egenberegning.

Endvidere er der indregnet låneoptagelse på 5,4 mio. kr. svarende til Nørre Djurs Kommunens andel af sammenlægningsomkostningerne i 2006. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med disse omkostninger alene kan optages lån med en 5 årig løbetid.

Det bemærkes, at der ved dagsordenens udarbejdelse ikke er modtaget udmelding fra Kirkeministeriet om tilskud fra præsteembedernes fællesfond, ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilbagemeldinger på en række dispensationsansøgninger ikke foreligger. Stillingtagen hertil og ændringer vil blive forelagt som teknisk ændringsforslag, henholdsvis ændringsforslag fra Økonomiudvalget til budgettets 2. behandling.

Endelig skal det bemærkes, at der med budgetoplægget forventes et kassetræk på ca. 10,4 mio. kr.

Bilag: Hæfte 1 indeholder budgetoplæg i beretningsform, hovedoversigt og budgetsammendrag, mens hæfte 2 indeholder budgetbemærkninger, takstoversigt og investeringsoversigt.

Direktionen foreslår, at Økonomiudvalget gennemgår budgetmaterialet, samt indstiller,

at budgettet overgives til 2. behandling,

at 2. behandlingen finder sted torsdag den 6. oktober 2005, og

at ændringsforslag skriftligt må være kommunaldirektøren eller økonomichefen i hænde senest torsdag den 15. september 2005 kl. 12.00, jfr. tidligere oplyst tidsplan.


2. Økonomirapport pr. 30. juni 2005

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl
of-444.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 30. juni 2005 for Økonomiudvalgets område (hovedkonto 6, 7 og 8.

Endvidere er der udarbejdet et notat, der nærmere beskriver den mere overordnede udvikling på de tre hovedkonti.

På baggrund af notatet søges der samtidig om en tillægsbevilling på, der kan specificeres således på funktionsniveau:

Valg m.v. -26.000 kr.
7,05 Renter af indskud i pengeinstitutter -150.000 kr.
Renter vedrørende KommuneKredit, netto: 0 kr.
7.75 Renter af anden langfristet gæld 38.000 kr.
Grundskyld 480.000 kr.
8.75 Anden langfristet gæld 96.000 kr.
I alt 438.000 kr.

Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning, og at der meddeles tillægsbevilling som beskrevet og således, at tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen, idet amtsgrundskylden blev tillagt kassebeholdningen i regnskabsåret 2004.










3. Økonomirapport pr. 30. juni 2005

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl
of-443.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 30. juni 2005.

Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med kassebeholdningen, der ved kvartalets udløb udgjorde 26.213.653 kr.

Kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen udgjorde ved kvartalets udløb 19.734.356 kr., hvilket skal sættes i forhold til måltallet på 9.023.110 kr.

Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning.








4. Konvertering af garantistillelse - Randersegnens Boligforening

J.nr.: 03.02.10 Ø60 Init.: hjl
of-442.doc

Sagsfremstilling:
I forbindelse med opførelse af 15 almennyttige lejeboliger og 4 integrerede ungdomsboliger på Gormsvej, Ørum Djurs, har Kommunalbestyrelsen den 3. maj 1989 ydet garanti for et lån til Randersegnens Boligforening, afdeling 136, i KommuneKredit på 1.568.000 kr. Restgælden udgør pr. 30. december 2005 1.307.297, 30 kr.

Med henblik på at nedbringe de løbende ydelser har KommuneKredit den 29. juni 2005 foreslået boligforeningen at foretage en låneomlægning. Låneomlægningen forudsætter, at Nørre Djurs Kommune godkender, at garantistillelsen overføres til det nye lån.

Borgmesteren har i medfør af styrelseslovens § 31 godkendt, at den nuværende garanti konverteres til det nye lån. Beslutningen er truffet på baggrund af lignende sager, der har været forelagt Kommunalbestyrelsen, samt af tidsmæssige årsager, da boligforeningens henvendelse først er modtaget den 10. august 2005 og fristen for låneomlægningen var den 11. august 2005.

Økonomichefen indstiller, at Kommunalbestyrelsen tiltræder borgmesterens beslutning.









5. Rente- og afdragsfrit lån - Grenaa Andelsboligforening

J.nr.: 03.11.08 Ø48 Init.: hjl
ok-269.doc

Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. juni 2004, at der - på grund af store udlejningsvanskeligheder med Grenaa Andelsboligforenings 18 almene familieboliger på Færingevej (afdeling 13) - ydes garanti for manglende huslejeindtægter, indtil Landsbyggefonden har truffet beslutning i en henvendelse om kapitaltilførsel, dog maksimalt indtil udgangen af 2004.

Den 9. september 2004 godkendte Kommunalbestyrelsen endvidere, at der blev iværksat ekstraordinære udlejningsaktiviteter, og bevilgede i den anledning et rente- og afdragsfrit lån på 120.000 kr. Lånet er ikke udbetalt, da Landsbyggefonden først har truffet afgørelse i januar 2005.

I regnskabet for 2004 for afdeling 13 er der konstateret et lejetab på grund af lejeledighed på 726.824 kr., hvoraf foreningens dispositionsfond dækker 250.000 kr. Det resterende beløb - opgjort af foreningen til 504.267,39 kr. - forventes dækket af Nørre Djurs Kommune i henhold til tilsagnet af 17. juni 2004.

For 2005 forventer Grenaa andelsboligforening et underskud på grund af manglende udleje - p.t. er 3 boliger ledige - på ca. 223.422 kr.

Borgmesterkontoret foreslår på den baggrund, at der ydes Grenaa Andelsboligforening et 10 årigt rente- og afdragsfrit lån på 504.267,39 kr., og at der til formålet gives en tillægsbevilling for 2005 på 504.300 kr. til funktion 8.20 Pantebreve, hvilket beløb finansieres af de likvide aktiver, og at der på et senere tidspunkt tages stilling til afdragsvilkårene.

Kommunaldirektøren indstiller, at forslaget følges.










6. Ligestillingsredegørelse

J.nr.: 81.00.00P22 Init.: kll
hsu-242.doc

Sagsfremstilling:

Kommunerne skal hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem mænd og kvinder. Redegørelsen er foretaget elektronisk via www.ligestillingidanmark.dk. Herudover er der udarbejdet oplæg til en redegørelse til forelæggelse og vedtagelse i Kommunalbestyrelsen den 8. september 2005. Denne redegørelse forelægges tillige Hovedudvalget til drøftelse.

Bilag: Oplæg til ligestillingsredegørelse

Beslutning i Hovedudvalget den 23. august 2005
Fraværende: Tommy Vejhe Sørensen, Annette Aabenhuus Hansen, Lise-Lotte Larsen og Tinne Christiansen.

Anbefales.








7. Budgetforslag 2006-2009 for Kloakforsyningen, Tømningsordningen samt Renovation.

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: jac
utm-216.doc

Sagsfremstilling:
DRIFT 2006

Kloakforsyningen

Grundlag for udgiftsbudgettet er en fremskrivning af nugældende budget reguleret for pris- og lønstigninger.

Der er endvidere foretaget tekniske ændringer på forskellige driftskonti i forbindelse med opgradering af Bønnerup Strand renseanlæg, udbygning af ledningsnet med pumpestationer samt ændret lovgivning vedrørende energiafgifter.

Indtægtsbudgettet er baseret på uændret takst for variabelt driftsbidrag (årlig vandafledningsafgift) på kr. 29,00 pr. m3 og 3.800 tilsluttede ejendomme, heraf 300 sommerhusejendomme som tilsluttes primo 2006.

Tømningsordninger

Tømningsordning for bundfældningstanke overgår pr. 01.01.2006 til den fælleskommunale slamrenovationsordning, som administreres af Reno Djurs.
Tømningsordningen for bundfældningstanke udgår således af kommunens budget og regnskab pr. 31.12.2005. Takster for tømningsordningen er ens for alle de medvirkende kommuner og vedtages af kommunalbestyrelsen sammen med øvrige kommunale takster. Taksterne er pt. ikke endeligt behandlet i Reno Djurs, men foreligger inden kommunalbestyrelsens 1. behandling af det samlede budget.

Tømningsordning for samletanke fortsætter uændret i eget regi.

Renovation

Dagrenovationsordningen administreres af Reno Djurs og indgår ikke i det kommunale budget og regnskab. Takster vil indgå i kommunens samlede takstoversigt og godkendes formelt sammen med kommunens samlede budgetbehandling.

Genbrugsordning i sommerhusområder ved indsamling af grenafklip blev udbudt i licitation i september 2004. Budgetgrundlaget er tilbudssummen med pristalsregulering samt egne udgifter til bl.a. transport.

Storskraldsordningen omfatter indsamling én gang årligt ved alle ejendomme tilsluttet dagrenovationsordningen. Der opkræves ikke gebyr i 2006 med henblik på at få forsyningsvirksomhedens formue afviklet i la. 2006.



ANLÆG 2006-2009

Kloakforsyningen

Der er udarbejdet forslag til investeringsoversigt for spildevandsanlæg for perioden 2006-2009 på grundlag af den vedtagne spildevandsplan 2004-2012.


FASTSÆTTELSE AF TAKSTER, ekskl. moms.

Kloakforsyningen: Gældende for perioden 1. oktober 2005 - 30. september 2006

Tilslutningsbidrag for boligenhed 37.930,00
Bidraget er pristalsreguleret efter Danmarks Statistik indeks

Vandafledningsbidrag
Fast afgift pr. boligenhed/stk. 461,20
Variabel afgift pr. m3 29,00

Den faste afgift er pristalsreguleret efter Danmarks Statistik indeks.

Tømningsordninger: Gældende fra 2006

Tømning af septiktank: Takst fastsættes af Reno Djurs.

Tømning af samletank
Indtil 2,5 m3 500,00
Mellem 2,5 - 6,0 m3 672,00
Mellem 6,0 - 10,0 m3 960,00
Taksterne er beregnet ud fra en kalkulation på de faktiske omkostninger.

Renovation: Gældende for 2006

Genbrugsordning i sommerhusområder
Afgift for indsamling/flishugning af grenafklip 2 gange årligt 240,00

Storskraldsordning
Storskraldsindsamling.
Helårshuse 0
Sommerhuse 0
Med henblik på afvikling af overskud i storskraldsordningen opkræves ikke gebyr i 2006.

Dagrenovation m.v.:
Forslag til takster fremsendes senere af Reno Djurs I/S til behandling og indarbejdelse i kommunens takstoversigt.



Teknisk chef indstiller

ang. Kloakforsyningen, at forslag til driftsbudget 2006, investeringsoversigt 2006-2009 samt forslag til takster godkendes,

ang. Tømningsordninger, at Teknisk Afdeling bemyndiges til administrativt at indarbejde takstforslag fra Reno Djurs I/S vedr. bundfældningstanke i kommunens takstoversigt til den samlede budgetbehandling i september-oktober 2005, samt at forslag til takster for tømningsordningen vedr. samletanke godkendes,

samt for Renovationsområdet:

ang. Genbrugsordning i sommerhusområder, at takstforslaget for grenindsamlingsordningen godkendes,

ang. Storskraldsordning, at der ikke opkræves gebyr for ordningen i 2006, samt

ang. Dagrenovation m.v., at Teknisk Afdeling bemyndiges til administrativt at indarbejde takstforslag fra Reno Djurs I/S i kommunens takstoversigt til den samlede budgetbehandling i september-oktober 2005.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. august 2005
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales med følgende ændringer til budget 2006 for kloakforsyningen: Angående drift, at lønbudgettet hæves med 350.000 kr. ved overførsel fra anlægsbudgettet, samt angående investeringsplan for 2006, at der i alt budgetteres med 300.000 kr. placeret med 250.000 kr. på anlæg nr. 141.700 og 50.000 kr. på anlæg nr. 141.747.







8. Revision af tømningsordning for bundfældningstanke.

J.nr.: 06.15.00 P24 Init.: kes
utm-218.doc

Sagsfremstilling:
I 2004 foretog Reno Djurs I/S fællesudbud af tømningsordningen for kommunerne på Djursland, og kommunerne kunne frit vælge, om man ville benytte resultatet. Endvidere var der mulighed for at overdrage den daglige drift af ordningen til Reno Djurs I/S som en tillægsydelse.

Kommunen valgte at benytte lavestbydende entreprenør fra fællesudbudet til at forestå tømningerne i Nørre Djurs fra 01/01 2005, men fortsat selv at forestå den daglige drift og administration.

Det foreslås nu ændret, således at kommunen indgår kontrakt med Reno Djurs I/S om tillægsydelse vedr. Tømningsordning for bundfældningstanke for perioden 01. januar til 31. december 2006 med mulighed for forlængelse. Tillægsydelsen omfatter alt vedr. den daglige drift, herunder opkrævning af gebyrer for ordningen. Kommunen bevarer alle myndighedsopgaver ved ordningen.

Administrationsgrundlaget for ordningen i regi af Reno Djurs I/S er regulativfastsat, og den del af tømningerne, der foreslås overdraget til Reno Djurs I/S, omfatter de ordinære tømninger af bundfældningstanke som fastsat i forslag til Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke.

Ekstratømninger af bundfældningstanke og øvrige slamsugerydelser, f. eks., tømning af samletanke og køkkenbrønde og spuling af sivedræn, foretages fortsat efter kommunens hidtidige Slamregulativ, der foreslås ændret på enkelte punkter.

Forslag til regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke, forslag til ændring af slamregulativ samt forslag til kontrakt om tillægsydelse for tømningsordning for bundfældningstanke beror i sagen.

Teknisk chef indstiller,

• At forslag til regulativ for bundfældningstanke godkendes til ikrafttrædelse den 01/01 2006,

• At forslag til ændret Slamregulativ godkendes til ikrafttrædelse den 01/01 2006,

• At forslag til kontrakt med Reno Djurs I/S om tillægsydelse for Tømningsordning for bundfældningstanke godkendes, og

• At Teknisk Afdeling bemyndiges til at indgå kontrakten med Reno Djurs I/S for 2006 med mulighed for forlængelse.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. august 2005
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.







9. Ændring af vedtægt for Reno Djurs I/S, kontrakt om genbrugsstationer, kontrakt om dagrenovation, Regulativ for genbrugsstationer, Regulativ for dagrenovation og Regulativ for affald.

J.nr.: 07.00 A04 Init.: kes
utm-219.doc

Sagsfremstilling:

Med baggrund i kompetenceproblematikken Reno Djurs I/S og kommunerne imellem fremsender Reno Djurs I/S forslag til ændring af vedtægt, kompetenceoverdragelseskontrakter samt regulativer, jf. følgende liste.

• Vedtægt: Ændring af § 14.
• Kontrakt om genbrugsstationer: Ændring af pkt. 2.1 og pkt. 6. Indføjelse af nyt pkt.2.3.
• Kontrakt om dagrenovation: Ændring af pkt. 2.1 og pkt. 4. Indføjelse af nyt pkt.2.3.
• Regulativ for genbrugsstationer: Ændring af pkt. 7, 8, 9 og 11.
• Regulativ for dagrenovation: Ændring af pkt. 3, 4, 6, 16, 17, 18 og 20.
• Regulativ for affald. Ændring af pkt. 1.2.2, 2.1, 2.2, 3.1, og 3.3.2.

De foreslåede justeringer fremgår af notat, hvor de hidtidige og de foreslåede nye bestemmelser er samstillet.

Det skal bemærkes, at de foreslåede ændringer alene tager udgangspunkt i Statsamtets udtalelse om, at myndighedsudøvelse ikke kan overdrages fra det enkelte byråd til Reno Djurs I/S. Der er således ikke i nærværende forslag ændringer, som er en konsekvens af den forestående kommunalreform.

Forslagene har været forelagt Århus Statsamt til en forhåndsudtalelse, jf. brev af 23. juni 2005. Statsamtet udtaler bl.a. følgende:

Tilsynet har efter en foreløbig gennemgang af forslaget umiddelbart ingen bemærkninger, idet de henstillinger ses at være iagttaget, som fremgår af tidligere brevveksling, herunder det daværende tilsynsråds breve af 7. februar 2003 og 25. august 2003 – alt svarende til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse i brev af 30. januar 2003 – for så vidt angår adskillelse af myndighedsopgaver fra faktisk forvaltningsvirksomhed.

PÃ¥ denne baggrund anbefaler Reno Djurs I/S, at kommunalbestyrelsen godkender de fremsendte forslag.

Forslag til vedtægt, kompetenceoverdragelseskontrakter, regulativer, notat om ændringerne samt Statsamtets brev af 23. juni 2005 beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at forslag til vedtægt for Reno Djurs I/S, kontrakt om genbrugsstationer, kontrakt om dagrenovation, Regulativ for genbrugsstationer, Regulativ for dagrenovation og Regulativ for affald godkendes

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. august 2005
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.







10. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2005 - Børne- og Kulturudvalgets område

J.nr.: 00.01.Ø09 Init.: vv
bk-004.doc

Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapport pr. 30. juni 2005 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillægsbevilling/budgetomplacering for 2005 således:

Funktion Netto kr.
03.22.01 Folkeskoler -88.000
03.22.05 Skolefritidsordninger 76.000
03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler -107.000
03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 84.000
03.30.44 Andre faglige uddannelser 148.000
03.32.50 Folkebiblioteker 31.000
03.38.76 Ungdomsskoler 48.000
05.25.10 Daginstitutioner - Fælles formål 384.000
05.25.11 Dagpleje 677.000
05.25.13 Børnehaver -468.000
I alt 785.000

Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelser for de enkelte forhold.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen godkendes og at beløbet finansieres af de likvide midler.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 18. august 2005
Fraværende:

Anbefales.







11. Privat børnepasning

J.nr.: 16.05.03 Init.: kmk
bk-001.doc

Sagsfremstilling:
Folketinget har den 17. maj 2005 vedtaget Forslag til lov om ændring af social service, som blandt andet indeholder indførelse af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger.

Det betyder at,
• der fastsættes en minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger (§26) således at tilskuddet som minimum skal udgøre 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
• reglen om at tilskuddet højst kan udgøre 70% af forældrenes dokumenterede udgift til den private pasningsordning fastholdes.
• reglen om at tilskuddet højst kan udgøre 85% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen er ophævet.
• kommunen får pligt til at tilbyde forældrene administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet, svarende til kommunens udgifter hertil.
• administrationsopgaven skal ikke nødvendigvis varetages af kommunen, men kan også varetages af private.

Lovforslaget træder i kraft den. 1. oktober 2005.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at
• der ydes tilskud på 75% af nettodriftsudgifterne pr. plads i et dagtilbuid til samme aldersgruppe
• der opkræves et administrationsgebyr svarende til 4% af tilskuddet.
• merudgifterne som følge af lovændringen medtages i budgetopfølgningen for andet halvår 2005 (anslået 15.000 kr.), og at merudgiften medtages i budget 2006 (anslået 60.000 kr.)

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 18. august 2005
Fraværende:

Anbefales.








12. Normeringsopgørelse for skoleåret 2005/2006 - Undervisningspersonale

J.nr.: 81.01.01G01 Init.: kmk
bk-003.doc

Sagsfremstilling:
På grundlag af skolernes ressourceopgørelser er der foretaget normeringsberegning for skoleåret 2005/2006 gældende for folkeskolens undervisningspersonale.

Normeringen omfatter personale på de tre skoler - Glesborg, Voldby og Ørum skoler - samt forvaltningspersonale (tale-hørelærer, konsulent m.m.)

Med virkning fra budgetåret 2006 vil Stendysseskolen blive omfattet af lønsumsstyring. Det medfører, at skolens grundnormering, der hidtil har indgået som en del af folkeskolens samlede normering, udgår. I stedet får Stendysseskolen et samlet rammebeløb, som skal dække hele Stendysseskolen drift, inkl. lærerlønsudgiften.

Beregningen viser, at der for skoleåret 2005/2006 skal normeres 82,870 stillinger. Til sammenligning blev der i 2004/2005 fastlagt en normering på 84,866 stillinger - en nedgang på 2 stillinger.

Der henvises til den mere detaillerede beregning og specifikation, der er vedlagt sagen.

Bemærkninger til beregningen:

Nedgangen på de to stillinger skal ses i lyset af, at
• Stendysseskolen normering er udtaget af beregningen
• Ungdomsskoleinspektørstillingen er overført fra 3.01 Folkeskole til 3.76 Ungdomssskole
• IT-konsulentstillingen ophører pr. 1. august 2005.

Såfremt der tages højde for ovenstående, som indebærer en nedgang i normeringen på 4,9 stillinger, vil faldet på 2 stillinger i den nye normeringsberegning i stedet være en reel stigning på næsten 3 stillinger.

Forklaring til stigningen:
• Forøget indsats over for 2-sprogede børn fra 2 til 3 stillinger, 1 stilling
• Øgede bevillinger til børn med vidtgående handicap, svarende til 0,8 stilling
• Specialundervisningsprojekt på Voldby skole for mindre børn, svarende til 1 stilling (herudover også 1 pædagogstilling)

Hele lærerlønsområdet vil indgå i budgetopfølgningssagen for første halvår 2005.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at normeringsplanen for skoleåret 2005/2006 godkendes.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 18. august 2005
Fraværende:

Anbefales.







13. Normeringsopgørelse for skoleåret 2005/2006 - Skolefritidsordninger

J.nr.: 81.01.01G01 Init.: vv
bk-002.doc

Sagsfremstilling:
Der er foretaget normeringsberegning for skoleåret 2005/2006 for pædagoger i skolefritidsordningerne.

Normeringen omfatter pædagoger i de tre skolefritidsordninger, Glesborg, Voldby og Ørum, og beregningerne viser, at der i det kommende år skal normeres 13,866 stillinger.

Antallet af stillinger bliver beregnet på grundlag af antallet af indskrevne børn pr. 1. marts 2005.

Normeringen i skoleåret 2004/2005 er 13,608 stillinger.

Normeringsberegning med nærmere specifikation er vedlagt sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at normeringen for skoleåret 2005/2006.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 18. august 2005
Fraværende:

Anbefales.







14. Eventuelt

J.nr.: Init.: mc
ok-270.doc

Sagsfremstilling:

Kilde: Nørre Djurs Kommune

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam